Nyhed
24. okt. 2019
Tarantino forlænger Hollywood-epos
Som stuntmanden Cliff Booth og skuespilleren Rick Dalton turer Brad Pitt og Leonardo DiCaprio rundt i Hollywood anno 1969. Foto | Robert Richardson

Tarantino forlænger Hollywood-epos

Once Upon a Time in Hollywood kommer i en ny udgave med ti minutters ekstra spilletid fordelt over fire scener.

Af Nicki Bruun

Når filmåret 2019 inden længe skal gøres op, er der ingen tvivl om, at Quentin Tarantinos Once Upon a Time in Hollywood har været en af de mest omtalte.

Siden premieren på Cannes-festivalen har filmen om Hollywood anno 1969 med Leonardo DiCaprio og Brad Pitt stjålet overskrifter. Den har haft store publikumstal, men er samtidig blevet kritiseret for sit knap så flatterende portræt af Bruce Lee.

Nu kommer der en ny udgave af filmen med ti minutters ekstra spilletid fordelt over fire scener, skriver branchemediet Variety. Hvad der sker i de ti minutter, forlyder der dog ikke noget om.

Desværre er det endnu ikke afklaret, om den nye version kommer i danske biografer, oplyser distributøren SF Studios til Filmmagasinet Ekko.

Kinesisk censur
Den forlængede version af Once Upon a Time in Hollywood bliver vist 1000 steder i Nordamerika fra i morgen 25. oktober.

Samme dag var det planen, at Tarantinos ode til Hollywood skulle have haft kinesisk premiere. Landets censurmyndigheder har dog krævet, at filmen skulle klippes om, før den kunne få premiere, og det har instruktøren pure nægtet.

Det er angiveligt især skildringen af Bruce Lee, der har vakt mishag i Kina, som i stigende grad er blevet et magtfuldt filmmarked.

Quentin Tarantino er altså gået den modsatte vej og har tilføjet optagelser til filmen, som i forvejen var hele 165 minutter lang.

”Publikum har vist utroligt stor støtte til filmen, og vi ser frem til at tilbyde dem endnu en mulighed for at se den som tiltænkt – på biografens store lærred – med Quentin Tarantinos billeder og lyd af 60’erne som en ekstra fornøjelse,” siger distributionschef hos Sony, Adrian Smith, til Variety.

Ekko #82

30 siders tema om Quentin Tarantino i Ekkos sommernummer.

Interview, analyser, essays, kuriosa og bag om den nye Once Upon a Time in Hollywood.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner årsabonnement, får du en gratis biografbillet og sommernummeret.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Once Upon a Time in Hollywood

Relevante artikler

Nyhed
31. juli 2019
Bruce Lees datter kritiserer Tarantino

Bruce Lees datter kritiserer Tarantino

Nyhed
01. juli 2019
Tema om Tarantino i nyt Ekko

Tema om Tarantino i nyt Ekko

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!