Nyhed
15. mar. 2023
Tarantino klar med sin sidste film

Selv om han står bag nogle af de mest populære film i nyere tid har Quentin Tarantino længe bedyret, at han vil gå på pension som instruktør, når han har lavet ti film.

Foto | Andrea Raffin

Tarantino klar med sin sidste film

Quentin Tarantino har angiveligt skrevet et manuskript om en af de mest respekterede anmeldere nogensinde og planlægger at optage filmen til efteråret.

Af Nicki Bruun

Quentin Tarantino er en af tidens største filmskabere.

Alligevel har instruktøren bag mesterværker som Pulp Fiction og Inglourious Basterds i de senere år stædigt holdt fast i, at han ville stoppe efter sin tiende film.

Senest fik han i 2019 både kritikere og publikum til at hvine af fryd over Once Upon a Time in Hollywood. Her spiller Leonardo DiCaprio og Brad Pitt en skuespiller og en stuntmand, der i filmbyen Los Angeles anno 1969 kæmper for berømmelse.

Det var Tarantinos niende film, hvis man som instruktøren starter med Reservoir Dogs og regner de to Kill Bill-film som én.

Nu ser han ud til at have fundet emnet for sin sidste film. Ifølge branchemediet Hollywood Reporter foregår den også i Los Angeles, denne gang i slutningen af 70’erne, og bærer titlen The Movie Critic.

Det forlyder, at filmen handler om Pauline Kael, en af de mest kendte og respekterede filmanmeldere nogensinde.

Hun var kendt for sin skarpe pen, som hun skrev med i magasinet The New Yorker. Men i slutningen af 70’erne var Kael kortvarigt ansat som konsulent hos filmstudiet Paramount, så måske er det rammen for Tarantinos film.

Hollywood Reporter skriver baseret på anonyme kilder, at optagelserne starter til efteråret, men det vides ikke, hvem der medvirker i den mystisk inciterende film.

Hemmelighedskræmmeri for millioner
Da de første nyheder om Once Upon a Time in Hollywood i sin tid kom ud, forlød det, at Quentin Tarantino lavede en film om den berygtede kultleder Charles Manson.

I sidste ende viste Manson sig at spille en lille, men afgørende rolle for historien. Det er en mulighed, at Pauline Kael på samme måde ikke er i centrum, men blot spiller en rolle i The Movie Critic.

Hemmelighedskræmmeri er blevet snart 60-årige Tarantinos modus operandi, siden hans manuskript til The Hateful Eight blev lækket.

I disse dage inviterer han angiveligt repræsentanter for Hollywoods førende filmstudier hjem til sig, hvor de får lov til at læse hans nye manuskript og se, om de skal smide millioner i at producere den. Proceduren var den samme, da Tarantino lavede Once Upon a Time in Hollywood.

Tema i Ekko
I forbindelse med premieren på det nostalgiske kærlighedsbrev til filmens verden havde vi i Ekko #82 et stort tema om Tarantino. Over 30 sider kommer vi hele vejen rundt om den levende legende, der er en passioneret filmnørd.

Quentin Tarantino fulgte Once Upon a Time in Hollywood op med en bog af samme navn, der var instruktørens debut i romanformatet.

Han har i interviews også givet udtryk for, at han kunne finde på at lave en miniserie, så hvis han faktisk går på pension som instruktør efter sin næste film, bliver det formentlig kun som filminstruktør.

Tarantino i Ekko

30 siders tema om Quentin Tarantino i Ekko #82 .

Interview, analyser, essays, kuriosa og bag om Once Upon a Time in Hollywood.

Køb magasinet i kiosker, få det tilsendt eller tegn abonnement.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Relevante artikler

Nyhed
22. jan. 2020
Quentin Tarantino er for gammel

Quentin Tarantino er for gammel

Biografanmeldelse
05. jan. 2016
The Hateful Eight

The Hateful Eight

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!