Nyhed
28. jan. 2014
Tarantino lægger sag an for manuskript-læk
Det er endnu uvist, hvad Quentin Tarantinos næste projekt bliver, efter den planlagte westernfilm The Hateful Eight blev udskudt. Her ses han i en cameo i Django Unchained. Foto | Andrew Cooper

Tarantino lægger sag an for manuskript-læk

Instruktøren hiver netmediet Gawker Media i retten for at linke til manuskriptet til The Hateful Eight.

Af Marie Andersen

Sidste uge kunne Ekko berette, at en rasende Quentin Tarantino lægger sin westernfilm The Hateful Eight på hylden, fordi manuskriptet er blevet lækket på internettet.

Og nu har Tarantino lagt sag an mod netmediet Gawker Media – ikke for at lække manuskriptet men for at linke til det.

Det skal efter Quentin Tarantinos mening koste én million dollar, skriver The Hollywood Reporter.

De er gået for vidt
På bloggen Defamer har Gawker Media offentliggjort en artikel med navnet: ”Her er Quentin Tarantinos lækkede The Hateful Eight-manuskript.”

Og det har fået instruktøren til at sagsøge dem for krænkelse af ophavsret.

”Gawker Media har gjort en forretning ud af aggressiv journalistik, hvor de krænker folks ret til at tjene en skilling. Denne gang er de gået for vidt,” lyder det i stævningen, som The Hollywood Reporter har fået adgang til.

”De overskrider de journalistiske grænser ved at promovere sig selv over for offentligheden som den første kilde til at læse manuskriptet ulovligt.”

Tarantino har gentagne gange bedt Gawker om at fjerne henvisningerne, men uden held.

Gjorde det selv til nyhed
Det er ikke første gang, Gawker er kommet i problemer på grund af deres dristige metoder.

Tidligere har skaberen af tv-serien Girls, Lena Dunham, været i clinch med mediet, efter de havde udgivet hendes bogforslag. Gawkers grundlægger, Nick Denton, indrømmede i den forbindelse, at de var gået over stregen.

Men det bliver der ikke noget af denne gang.

Redaktør John Cook mener, at det var Tarantino selv, der gjorde lækagen til en nyhedshistorie, fordi han rasede til deadline.com.

”Vores offentliggørelse af linket var rutine og en helt almindelig del af vores job: At gøre folk opmærksomme på nyheder og information, de er nysgerrige på,” forklarer han.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!