Nyhed
23. aug. 2021
Ternet Ninja 2 er en historisk succes
Teenageren Aske rejser i Ternet Ninja 2 med sin familie til Thailand, hvor de møder den fordrukne og grænseoverskridende Onkel Stewart. Publikum har taget særdeles godt imod filmen. Foto | A. Film

Ternet Ninja 2 er en historisk succes

Anders Matthesens opfølger til populær animationskomedie slår Danmarksrekord med den bedste premiereweekend nogensinde for en dansk film.

Af Nicki Bruun

Anders Matthesens animationskomedie Ternet Ninja blev en af nyere tids største succeser med over 900.000 solgte biografbilletter.

Derfor kunne man forvente, at et stort publikum ville troppe op, da fortsættelsen i torsdags fik premiere i landets biografer.

Men efter en coronakrise, der har gjort antallet af biografgængere meget lavere, turde ingen nok håbe på, at Ternet Ninja 2 kunne klare sig lige så godt.

Efter den første weekend i biograferne har filmen dog ikke bare klaret sig godt, men faktisk slået forgængeren.

Med hele 246.684 solgte billetter fra torsdag til søndag og inklusive forpremiere har filmen slået Danmarksrekord for den bedste premiereweekend nogensinde for en dansk film.

Lørdag solgte Ternet Ninja 2 68.000 billetter, og det er det højeste antal solgte biografbilletter til en dansk film på en enkelt dag nogensinde.

Succesen glæder selvsagt bagmanden Anders Matthesen, der har skrevet manuskriptet, instrueret sammen med Thorbjørn Christoffersen og lagt stemme til de fleste af filmens figurer.

”Det var jo noget af et sats at planlægge en premiere midt i en coronakrise med lukkede biografer og forbud. Men vi håbede det ville blive muligt at komme i biografen efter sommerferien, og at filmen netop kunne være med til at sprede glæde i en tid, der har været meget barsk for mange,” udtaler Matthesen i en pressemeddelelse.

”Og at biograferne så oven i købet kan tjene nogle af de penge hjem, de har mistet under nedlukningen, er jo bare perfekt. Jeg elsker selv at gå i biffen og sætter stor pris på de lokale biografer jeg besøger, når jeg for eksempel er på turné. Og de bliver jo altså kun ved med at eksistere, hvis der er folk i salene.”

Årets biografsucces
Til sammenligning solgte Ternet Ninja i premiereweekenden 222.000 billetter inklusive forpremierer.

Begge film har fået flotte anmeldelser, deriblandt fem stjerner af Ekko.

Ternet Ninja endte med at sælge omtrent 929.000 billetter, og nu er der ifølge distributøren Nordisk Film spænding omkring, hvor langt efterfølgeren egentlig kan gå.

”Det er ganske enkelt historisk flot, hvad Ternet Ninja 2 har leveret her i weekenden. At komme buldrende på den måde på vej ud af coronakrisen og midt i august, hvor solen oven i købet har skinnet hele weekenden, troede vi simpelthen ikke kunne lade sig gøre,” siger Frederik Honeré, distributionschef hos Nordisk Film.

”Det betyder, at Ternet Ninja 2 allerede er på vej til at blive årets største danske biografsucces, og kun tiden vil vise, hvor langt filmen kan gå. Al snak om biografkrise og ændret publikumsadfærd bør forstumme, for her er et synligt bevis på, at danskerne så afgjort stadig elsker at gå i biografen.”

Kom gratis i biografen

Få en filmgave, når du tegner abonnement på Ekko.

Der medfølger to biografbilletter, som kan bruges til at se Ternet Ninja 2 eller en anden film i alle landets biografer.

Abonnenter kan også læse magasinet digitalt.

Trailer: Ternet Ninja 2

Relevante artikler

Nyhed
02. jan. 2019
Anders Matthesen sætter åbningsrekord

Anders Matthesen sætter åbningsrekord

Biografanmeldelse
19. dec. 2018
Ternet Ninja

Ternet Ninja

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!