Nyhed
25. okt. 2023
Dement mesterinstruktør stopper karrieren

Hou Hsiao-hsien blev en af bannerførerne for den taiwanesiske filmnybølge i 80’erne og fik sit store internationale gennembrud med sværdfilmen The Assassin i 2015.

Foto | Evergreen Film Company

Dement mesterinstruktør stopper karrieren

Mesterværket The Assassin blev højdepunktet og samtidig den sidste film for taiwanesiske Hou Hsiao-hsien.

Af Frederik Hoff

Hou Hsiao-hsien blev allerede i 80’erne et anerkendt filmnavn, men hans store vestlige gennembrud kom først i 2015 med sværdfilmen The Assassin.

Nu har amerikanske Indiewire fået bekræftet, at den også bliver hans sidste.

I en alder af 76 år går Hou Hsiao-hsien på pension på grund af sin hårde kamp med demens. Hans kontor i Taipei er lukket, ligesom hans ansatte er blevet afskediget.

Hans familie er ikke kommet med en offentlig udmelding om hans helbred.

Indtil for et par år siden var det planen, at Hou Hsiao-hsien ville lave Schulan River, og holdet var begyndt at lede efter optagelokationer, men nu er produktionen droppet.

Filmen skulle have handlet om en ensom flodgudinde, hvis flod er blevet blokeret af menneskenes vejlægning.

Årets smukkeste film
Instruktørens første kunstneriske gennembrud kom i 1983 med The Boys from Fengkuei om en kriminel bande af drenge i en lille by.

Herefter blev Hou en af bannerførerne for den taiwanesiske nybølge, hvor unge filmmagere i 80’erne insisterede på upoleret æstetik og hårde sociale sandheder.

Hans familiedrama A City of Sadness fra 1989 er den første taiwanesiske film, der nævner den ellers censurerede historiske begivenhed 28. februar 1947. Her blev tusindvis af taiwanesere dræbt af den daværende kinesiske regering.

Filmen vandt Guldløven i Venedig, og Hou fulgte succesen op med hybriddokumentaren The Puppetmaster, som vandt juryprisen på festivalen i Cannes.

Siden var han nomineret til Guldpalmen flere gange, og i 2015 kom Hou Hsiao-hsiens attende film, som også blev hans mest internationalt berømte.

The Assassin – om en kvindelig snigmorder under Tangdynastiet – vandt prisen for bedste instruktør i Cannes og blev rost til skyerne af anmeldere for sin underskønne billedæstetik.

I Ekko #71 skrev Rasmus Brendstrup i forbindelse med premieren en ode til Hou Hsiao-hsiens karriere, og Ekkos anmelder Lee Marshall kaldte The Assassin for ”årets smukkeste film”.

Trailer: The Assassin

Relevante artikler

Biografanmeldelse
30. maj 2016
The Assassin

The Assassin

Ekko-event
27. apr. 2016
Årets smukkeste film

Årets smukkeste film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!