trailer
14. aug. 2019
Til kamp for verdens overlevelse
Foto | Profile Pictures

Til kamp for verdens overlevelse

Ragnarok truer guder og mennesker i den første store trailer til Fenar Ahmads imødesete fortolkning af den elskede historie Valhalla.

Af Nicki Bruun

Vi har indtil videre fået en teaser trailer og en plakat at se for Fenar Ahmads i spænding ventede Valhalla, der får premiere i efterårsferien den 10. oktober.

Men nu er den første egentlige trailer til filmen om nordiske guders kamp for at redde verden blevet offentliggjort.

Den byder både på intense slagsmål og smuk natur, når guderne Thor, Loke og Odin møder menneskebørnene Røskva og Tjalfe. De to børn rejser fra Midgård til Valhalla, som er truet af Fenrisulven og jætterne, der vil skabe Ragnarok i verden.

Med hæs stemme og hammer i hånden er Roland Møller som Thor filmens største navn, men i traileren løber Cecilia Loffredo som pigen Røskva med megen af opmærksomheden.

Med dramatisk underlægningsmusik og replikker bliver det fremhævet, at hun er nøglen til det endelige opgør mellem godt og ondt. Det er også hende, der står over for den enorme Fenrisulv ude i den grønne skov.

Efter uddannelsen på den alternative filmskole Super16 spillefilmdebuterede Fenar Ahmad med Ækte vare fra 2014. Men instruktøren fik sit store gennembrud tre år senere med Underverden, hvor han på lavbudget formåede at fylde lærredet med bragende action og et hævnmotiv, som er sjældent set i dansk film.

Denne gang har Ahmad haft et budget på 34,3 millioner kroner at lege med, men han er gået op i at holde optagelserne i de nordiske lande. Filmen er baseret på den kendte tegneserie, der blev til en elsket animationsfilm i 1986.

Det er altså selve den danske kultur og historie, som Fenar Ahmad går i krig med i Valhalla.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!