Nyhed
03. aug. 2020
Tilda Swinton i Almodóvar-kortfilm
Den engelske skuespiller Tilda Swinton har i The Human Voice rollen som en kvinde, der taler i telefon med sin elsker, som har planer om at gifte sig med en anden kvinde. Foto | El Deseo

Tilda Swinton i Almodóvar-kortfilm

Spanske Pedro Almodóvar er udtaget til Venedig-festivalen med en engelsksproget og hurtigt produceret kortfilm, hvor Tilda Swinton agerer desperat kvinde.

Af Thea Torp

Pedro Almodóvar stod bag sin bedste film i mange år med Smerte og ære, der imponerede i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen sidste år og fik fem stjerner af Ekkos anmelder.

Årets udgave af den franske filmfestival blev aflyst, mens coronakrisen gjorde livet i filmbranchen svært.

Alligevel har den spanske instruktør formået at lave en film, der får premiere på den italienske Venedig-festival i september.

The Human Voice er en 30 minutter lang kortfilm med den engelske stjerneskuespiller Tilda Swinton i hovedrollen. Det er Almodóvars første engelsksprogede projekt, og filmen er blevet lavet i et imponerende tempo.

Optagelserne foregik i juli, så der er blevet arbejdet på højtryk – og gør det nok stadig – for at vise filmen om en måned.

Venedig-festivalen løber af stablen 2. – 12. september og kommer desuden til at byde på både verdenspremieren på den danske debutfilm Shorta samt visning af flere danske virtual reality-projekter.

Hædres med ærespris
Smerte og ære
var nomineret til en Oscar for bedste internationale film sammen med prisuddelingens store vinder, sydkoreanske Parasite, der løb med prisen.

Verdensstjernen Antonio Banderas var også nomineret for bedste mandlige hovedrolle, men i The Human Voice arbejder Pedro Almodóvar sammen med en af tidens største kvindelige skuespillere.

Tilda Swinton spiller en desperat kvinde, der venter på et telefonopkald fra en elsker, som for nylig har forladt hende. The Human Voice er ifølge Venedig-festivalen en meget løs fortolkning af Jean Cocteaus teaterstykke af samme navn fra 1930.

Et udstillingsvindue
Tilda Swinton bliver på årets udgave af den italienske filmfestival hædret med en ærespris. Hun er da også noget ganske særligt, hvis man spørger Pedro Almodóvar.

The Human Voice er en Tilda-festival, et udstillingsvindue for hendes uendelige og alsidige register som skuespiller. Det har været vidunderligt at instruere hende,” siger instruktøren ifølge internationale medier.

Foruden Almodóvars kortfilm har Venedig-festivalen også tilføjet den amerikanske skuespiller Regina Kings instruktørdebut One Night in Miami til programmet, hvor filmen bliver vist uden for konkurrence.

Relevante artikler

Nyhed
28. juli 2020
Venedig satser på kvinderne

Venedig satser på kvinderne

Nyhed
21. juli 2020
Dansk debutfilm udtaget til Venedig

Dansk debutfilm udtaget til Venedig

Biografanmeldelse
04. sep. 2019
Smerte og ære

Smerte og ære

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!