Nyhed
11. mar. 2015
Tim Burton laver opdatering af Dumbo
Klassikeren Dumbo fra 1941 vandt en Oscar for bedste musik og er siden blevet en af historiens mest elskede animerede film. Foto | Disney

Tim Burton laver opdatering af Dumbo

Den amerikanske instruktør, der er aktuel med Big Eyes, skal genindspille animationsklassikeren om den stor-ørede babyelefant som live action.

Af Nicki Bruun

Vi listede i går Tim Burtons ti bedste film, som kan dulme skuffelsen over hans nyeste, Big Eyes.

En anden måde at komme videre på er selvfølgelig, hvis Burton hurtigt laver en bedre film, og nu har han sit næste projekt i støbeskeen.

Det bliver en opdatering af animationsklassikeren Dumbo fra 1941, som Burton skal lave som en live action-film, der ifølge branchetidsskriftet Variety også har animationselementer.

Den oprindelige film handler om babyelefanten Dumbo, der med hjælp fra en mus lærer at udnytte sine store ører i den hårde cirkusverden. Hvordan Burton har tænkt sig at realisere den historie i en live action-version, skal blive spændende at se.

Remakes spinder guld
Disney er de seneste år begyndt at filmatisere deres gamle klassikere med stor økonomisk fortjeneste. Sidste års velmenende, men noget fade Maleficent – en moderne Tornerose-fortælling – indtjente Mickey Mouse-studiet 758 millioner dollars.

Endnu større succes havde Disney med Alice i Eventyrland fra 2010, som Burton instruerede. Filmen indtjente over én milliard dollars på verdensplan, og derfor er der også en toer på vej. Men denne gang er Burton blot producer.

I morgen får Kenneth Branaghs Eventyret om Askepot dansk biografpremiere, og det vil give et fingerpeg om, hvorvidt publikum stadig er begejstret for Disneys opdateringer.

Pennen fra Transformers
Manuskriptet til den kommende Dumbo skrives af Ehren Kruger, der har stået bag de tre seneste Transformers-film.

Det kan godt få øjenbrynene til at lægge sig i bekymrede folder, men med en fantasifuld instruktør som Tim Burton bag kameraet står Disney højst sandsynligt med endnu et hit.

Relevante artikler

Top 10
10. mar. 2015
Tim Burtons film

Top 10: Tim Burtons film

Biografanmeldelse
29. maj 2014
Maleficent

Maleficent

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!