Nyhed
02. dec. 2006
Tips og tricks fra Todd Solondz

Tips og tricks fra Todd Solondz

"Mine film er ikke for alle
Af Katrine Rantzau

især ikke for folk, der kan lide dem," sagde Todd Solondz, da han i onsdags gæstede København i anledning af Danske Filminstruktørers 50-årsjubilæum.

Der var mange, som gerne ville prise Todd Solondz' komiske talent, da den amerikanske independent-instruktør optrådte ved et arrangement i Posthusteatret. Men det kunne de spare sig.

"Jeg ved ikke noget værre end, når folk kommer over for at fortælle mig, hvor meget de holder af mine film, og om hvor sjov, de synes Happiness, er. Og hvis filmholdet ler under mine optagelser, bliver jeg nervøs, for jeg vil ikke have at nogen overhovedet skulle finde på at tænke ordet 'ironi'. Min største bekymring er, at mine manuskripter ikke er andet end smart sarkasme," sagde Todd Solondz til de cirka 80 fremødte fra den danske filmbranche.

Moralens uklare grænser
Todd Solondz er herhjemme mest kendt for Happiness, men er derudover også manden bag Welcome to the Dollhouse, Storytelling og senest Palindromes, der blev vist i Posthusteatret inden hans samtale med Pernille Fischer Christensen, instruktøren af En Soap en film, der ligesom Solondz' værker kredser om utilpassethed, identitet, seksuelle afvigelser og det tragikomiske.

Den 47-årige, jødiske New Jersey-instruktør er blandt andet blevet skældt ud for at bringe ubehagelige associationer frem, da han lod en jødisk familie blive gasset ihjel i Storytelling.

"Jeg bliver beskyldt for at være voyeur, menneskehader, for ikke at have nogen empati, respekt og moral. Men mit projekt er blot at udforske moralens uklare grænser. Det er, når publikum bliver konfronteret og provokeret, at de bliver bevidste om deres egen moral. Det er derfor, mine film egner sig fantastisk til en romantisk date — så har parret noget at snakke om resten af aftenen," sagde Solondz.

Sparsom instruktion
"Jeg er glad for, at der er så mange, som forarges over mine film, for hvis min ambition var at være en god komiker, må jeg nok siges at være mislykket. Gode komikere har for det meste stor kommerciel succes," jokede Solondz videre.

Todd Solondz kunne afsløre, at han sjældent øver et manuskript igennem med sine skuespillere. "Det er bedre at indkalde dem til tre-fire castinger, inden man fortæller, at de for længst er valgt til rollen. På den måde slipper man for at betale dem for at øve scenerne igennem," rådede han og høstede stort bifald blandt de fremmødte danske producenter. Solondz frarådede også de danske instruktører at øve mere end højst nødvendigt med deres skuespillere.

"Personligt har jeg dårlige erfaringer med det. Det eneste, der kommer ud af den slags er, at skuespillerne gennemskuer, hvor lidt jeg egentligt ved, og mister respekten for min autoritet," sagde Solondz.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!