Nyhed
11. okt. 2018
Tobias Lindholm laver serie om Kim Wall-sagen
Instruktøren og manuskriptforfatteren Tobias Lindholm har kastet sig ud i den svære opgave at filmatisere den tragiske historie om Peter Madsens mord på Kim Wall. Foto | uoplyst

Tobias Lindholm laver serie om Kim Wall-sagen

Den danske filmskaber skal skrive og instruere en miniserie om mordet på den svenske journalist, men uden at vise gerningsmanden.

Af Nicki Bruun

Danmark blev ramt af nyheden om en sjældent brutal sag, da journalisten Kim Walls død blev forsidestof i landets medier.

Siden har også retssagen og den efterfølgende dom mod opfinderen Peter Madsen stjålet overskrifter. Nu er sagen igen i vælten, men denne gang er det, fordi en tv-serie om opklaringen af drabet er under opsejling.

Og ingen ringere end danske Tobias Lindholm skal skrive og instruere.

Det bliver en miniserie i seks afsnit med titlen The Investigation, skriver det amerikanske branchemedie The Hollywood Reporter.

”Jeg vil ikke lave en krimiserie, som er positiv over for gerningsmanden eller forbrydelsen. Jeg vil lave en krimiserie, der skærer alt det farverige væk og skildrer virkelighedens fakta sobert og præcist,” udtaler Tobias Lindholm i den forbindelse i en pressemeddelelse.

”Jeg er interesseret i menneskene og arbejdet, som opklarede forbrydelsen, såvel som menneskene, som må fortsætte med at leve deres liv – trods forbrydelsen. Derfor kommer gerningsmanden ikke til at være synlig på noget tidspunkt.”

Forældres velsignelse
Noget lignende gjorde norske Erik Poppe i Utøya 22. juli, hvor gerningsmanden Anders Breivik heller ikke er i fokus. Det er i stedet ofrene for misgerningen.

Tobias Lindholm har siden sit danske gennembrud med film som R – med Michael Noer – Kapringen og den Oscar-nominerede Krigen gjort sig mest bemærket som instruktør på afsnit af David Finchers serie Mindhunter, der handler om seriemorderes psykologi.

Nu vender Lindholm hjem til Skandinavien, hvor han også har været manuskriptforfatter på Thomas Vinterbergs Submarino og Kollektivet samt DR-serierne Borgen og Sommer.

The Investigation skal produceres af danske Miso Film i samarbejde med TV 2 Danmark samt svenske TV4 og C More.

Tobias Lindholm skal udvikle serien sammen med efterforsker Jens Møller, der stod i spidsen for opklaringen for dansk politi. Kim Walls forældre – Ingrid og Joachim Wall – har givet serieskaberen deres velsignelse og udtaler ifølge The Hollywood Reporter, at deres datters skæbne ”ikke skal blive glemt”.

Relevante artikler

Essay
05. maj 2018
Virkeligheden som tv-serie

Essay: Virkeligheden som tv-serie

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!