Nyhed
03. nov. 2016
Trier afslører skuespillere til ny film
Bruno Ganz brændte sig ind på nethinden med sit portræt af Hitler i Der Untergang. Han skal nu spille en af de to hovedroller i Lars von Triers The House That Jack Built. Foto | Newmarket Films

Trier afslører skuespillere til ny film

Skuespillere, der har været milepæle i Lars von Triers tidlige filmiske udvikling, skal spille hovedrollerne i The House That Jack Built.

Af Frida Marquard

Lars von Trier sagde i 2011 på Cannes, at han forstod Hitler. Nu får skuespilleren bag et berømt Hitler-portræt en ledende rolle i Triers nyeste filmprojekt, The House That Jack Built.

Det drejer sig om den schweiziske Bruno Ganz, der leverede en uforglemmelig præstation som Adolf Hitler i den Oscar-nominerede Der Untergang fra 2004.

Ganz regnes for en af de store europæiske skuespillere og huskes blandt andet for rollen som engel i Wim Wenders’ mesterværk Himlen over Berlin (1987) og Den amerikanske ven (1977), der ligeledes er instrueret af Wenders.

Den anden hovedrolle i Triers kommende film går til amerikanske Matt Dillon, der er kendt for sine roller i Drugstore Cowboy og Crash og tv-serien Wayward Pines.

”De to herrer har på hvert deres tidspunkt været milepæle i min ungdommelige filmiske udvikling,” udtaler Lars von Trier i en pressemeddelelse.

”Ud over at være et epokegørende match er de hver især fremragende skuespillere og falder helt naturligt ind i ’min filmiske familie’.”

Mord som kunstværk
The House That Jack Built, der låner sin titel fra et kendt, britisk børnerim, følger seriemorderen Jacks udvikling gennem en periode på tolv år.

Den højt intelligente Jack mener, at hans mord er at sammenligne med enestående kunstværker og forsøger med blod og tårer at skabe sit virkes endegyldige kunstværk.

Matt Dillon har rollen som Jack, mens Bruno Ganz spiller Verge, en mystisk, tilbagevendende karakter, der ifølge pressemeddelelsen udfordrer Jacks tanker og handlinger gennem en tilbagevendende dialog.

Det er ikke første gang, at Trier kredser om seriemord. Debutspillefilmen Forbrydelsens element (1984) handler om en detektiv, som er på jagt efter en gådefuld børneseriemorder i et undergangstruet Europa.

The House That Jack Built blev i første omgang udviklet som en tv-serie, men i februar blev formatet ændret til en spillefilm. Lars von Triers eget selskab Zentropa står for produktionen. Optagelserne vil begynde i foråret i København og Trollhättan i Sverige.

The House That Jack Built er planlagt til dansk premiere i foråret 2018.

Relevante artikler

Nyhed
15. apr. 2015
Trier laver tv-serie om en seriemorder

Trier laver tv-serie om en seriemorder

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!