Nyhed
24. maj 2011
Trier giver Iran-støtte en kold skulder

Trier giver Iran-støtte en kold skulder

Iransk vicekulturminister kalder udelukkelsen af Trier fra Cannes for en skamplet for festivalen. ”Jeg føler mig meget jødisk,” fortæller Trier til israelsk tv.
Af Helene Withington og Henrik Østergaard

Efterdønningerne fra Lars von Triers famøse pressemøde i Cannes i sidste uge vil åbenbart ingen ende tage.

Her udtrykte den danske instruktør en vis forståelse for Hitler og nazismen, og i morges fik han så opbakning fra Irans vicekulturminister, som i et brev til Cannes-festivalens leder Gilles Jacob kalder udelukkelsen af Lars von Trier for en skamplet for festivalen.

”Efter 64 år er det trist at se sporene af fascistisk opførsel i Cannes-organisatorernes beslutning om at bortvise en af de fremtrædende europæiske filmskabere,” skriver vicekulturministeren Javad Shamaqdari.

Trier forklarer sig igen
For at lægge afstand til det iranske regime, som gentagende gange har udtalt sig kritisk om jøder og benægtet holocaust, måtte Lars von Trier derfor igen diske op med forklaringer i en pressemeddelelse.

”Freedom of speech hører efter min mening – i alle former – til de helt basale menneskelige rettigheder, men mine udtalelser på festivalens pressemøde, var dog uintelligente, uklare og unødigt sårende,” udtaler Trier og fortsætter:

”Min pointe skulle have været, at potentialet for ekstrem ondskab eller det modsatte, ligger i hvert eneste menneske, uanset nationalitet, etnicitet, rang eller religion.”

”Hvis vi kun forklarer historiske katastrofer med enkelte individers ondskab, ødelægger vi muligheden for forståelse af de menneskelige mekanismer, som igen er nødvendige for undgåelse af kommende humanistiske forbrydelser,” slutter Lars von Trier i pressemeddelelsen.

Interview med 275 journalister
Siden festivalens bestyrelse erklærede Lars von Trier for ”persona non grata” – altså uønsket på festivalen – har der været kraftigt bud efter hovedpersonen.

Hans producer Meta Louise Foldager fortæller til Ekko, at Lars von Trier siden onsdag i sidste uge har talt med ikke færre end 275 journalister.

Deriblandt den israelske tv-station Nana10 til hvem Lars von Trier forklarer, at det nok snarere er tyskerne og ikke jøderne, der burde føle sig trufne.

”Halvdelen af mit liv var jeg sikker på, at jeg var jødisk. Og det har givet mig lov til at lave jødiske jokes. Man kan tale lidt mere frit om jødedommen. Men så fortalte min mor mig, at jeg i virkeligheden var nazist. Og det var selvfølgelig dumt at bruge ordet ’nazist’, men det er bare måden, dumme danskere omtaler tyskerne.”

”Mine børn har jødiske navne. Jeg føler mig meget jødisk,” fortæller Lars von Trier til stationen.

Relevante artikler

Nyhed
19. maj 2011
Trier uønsket i Cannes

Trier uønsket i Cannes

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Vi tænker kun på os selv
Cannes 2016
16. maj 2016

Puiu: Vi tænker kun på os selv

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!