Nyhed
25. mar. 2012
Trier i sort over anmeldelse
Lars von Trier Foto | Christian Geisnæs

Trier i sort over anmeldelse

Den verdensberømte instruktør gik i tre måneder rundt med Carsten Jensens et-stjernede Ekko-anmeldelse i baglommen.

Af Claus Christensen

Filminstruktører siger ofte, at de ikke læser anmeldelser. Men det er 100 procent løgn, slog producenten Peter Aalbæk Jensen for nylig fast.

Det skete ved et arrangementet 16. marts i Cinemateket.

Her præsenterede tegneren Thomas Thorhauge bogen Det sidste ord, hvor han i stribeform tager filmens stjerner under kærlig behandling. Og Peter Aalbæk Jensen, der har skrevet forordet til bogen, supplerede med muntre anekdoter.

”Filminstruktører er små, klynkende, flæbende væsener, som er oppe klokken 4 om morgen og cykler ind på Rådhuspladsen for at hente de dugfriske aviser,” sagde producenten på sin karakteristiske bramfrie facon.

Krøllet fotokopi
Peter Aalbæk Jensen fremhævede sin ”elskede, registrerede partner” Lars von Trier, der i 2006 ikke tog let på Carsten Jensens anmeldelse af Direktøren for det hele i Ekko.

”Han fik en decideret depression, fordi han fik én stjerne af Carsten Jensen i Ekko,” afslørede Aalbæk.

”En verdensberømt filminstruktør burde måske psykisk kunne klare, at Carsten Jensen ikke kunne lide filmen, men nej,” fortsatte producenten til stor moro for tilhørerne.

”Det er nærmest en stribe i sig selv at se Lars von Trier i sutsko i Avedøre med en krøllet fotokopi af anmeldelsen, som han på det tidspunkt havde slæbt rundt på i tre måneder. En stjerne — dét kunne han ikke komme sig over.”

Se Aalbæk fortælle anekdoten her.

Monumentalt tidsspilde
I Ekko #35 skrev Carsten Jensen om Direktøren for det hele, at ”for alle de mennesker på planeten, som lever uden for filmbyen i Avedøre, vil denne umorsomme, såkaldte komedie været et monumentalt tidsspilde”.

Det hele endte dog godt.

Ud af depressionen voksede Antichrist, der bragte Trier tilbage på verdensscenen, og da Ekko i december sidste år kårede dansk films mest magtfulde personer, fik han følgende ord med på vejen:

”Samlet set har Trier ikke stået så stærkt, siden dogmefilmene toppede.”

Relevante artikler

Nyhed
12. dec. 2006
Trier: Tingene roder mere end vanligt

Trier: Tingene roder mere end vanligt

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!