Nyhed
26. nov. 2010
Trier og Scorsese ville samarbejde

Trier og Scorsese ville samarbejde

I februar kunne Ekko berette, at de to instruktører planlagde et samarbejde. Ny bog om Trier bekræfter historien.
Af Andreas Straarup

”Trier har mødt Martin Scorsese i Berlin, men fordi filmtidsskriftet Ekko skrev om deres tanker om et samarbejde, har Scorseses folk afvist alt.”

Sådan skriver Nils Thorsen i sin nye bog Geniet, der handler om og er baseret på samtaler med Lars von Trier.

I forordet nævner Thorsen, at Triers producer Meta Foldager vil få bogen til gennemlæsning, og derfor virker det nu ganske sikkert, at de to instruktører faktisk har aftalt et samarbejde.

Det ville hverken Martin Scorseses pressesekretær eller Zentropas direktør Peter Aalbæk Jensen ellers bekræfte, da Filmmagasinet Ekko i februar måned skrev om det.

Ikke en and

Nyheden om samarbejdet, der formentlig skulle udmønte sig i en genindspilning af Scorseses klassiker Taxi Driver, gik efterfølgende verden rundt.

Tanken var, at Trier skulle opstille såkaldte benspænd for Scorsese, ligesom han tidligere har opstillet benspænd for Jørgen Leth, der genindspillede Det perfekte menneske.

Men fordi der aldrig blev udsendt en pressemeddelelse, og Scorseses folk ovenikøbet afviste samarbejdet, har mange siden sået tvivl om troværdigheden af nyheden.

”Mange mente, at historien var en and, så derfor er jeg glad for, at den nu er blevet bekræftet,” siger Ekkos chefredaktør, Claus Christensen.

Skidesød og lille bitte
At Ekko på grund af nyheden skulle have været med til at forpurre det planlagte samarbejde, mener han ikke er sandsynligt.

”Man må håbe, at filmprojektet bliver realiseret, og det er i hvert fald lovlig stor betydning at tillægge et lille dansk magasin, at det skulle være årsagen til forliset af to verdensstjerners internationale filmprojekt,” siger han.

I Geniet vil Lars von Trier ikke fortælle ret meget om sit møde med Martin Scorsese.

”Han er skidesød og sjov. Lille bitte,” siger Trier og tilføjer: ”Han fortalte om sin opvækst og alt det der mafia, som han kender indefra.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!