Nyhed
24. okt. 2016
Trine Dyrholm spiller Nico i ny film
Den kultdyrkede sanger Nico under en koncert i 1985, hvor hun også gæstede Danmark. Hun døde tre år senere på Ibiza, kun 49 år gammel. Foto | uoplyst

Trine Dyrholm spiller Nico i ny film

Den danske skuespiller har fået hovedrollen i en kommende biopic om den berømte tyske sanger Nico, der var Andy Warhols muse.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

En ny film skal fortælle historien om de sidste år i den tyske sanger Nicos liv.

Og set med danske øjne er den nyhed ekstra interessant, fordi Trine Dyrholm skal spiller hovedrollen i filmen, som har titlen Nico, 1988.

Det skriver flere medier her til aften, blandt andet amerikanske Variety.

Dyrholm fik stor international anerkendelse, da hun i vinters vandt Sølvbjørnen for bedste kvindelige hovedrolle for Thomas Vinterbergs Kollektivet på filmfestivalen i Berlin.

Ifølge Variety skal Trine Dyrholm synge en række af Nicos sange i filmen. Danskeren medvirkede som bekendt i dansk Melodi Grand Prix i 1987 med Danse i måneskin.

Optagelserne til Nico, 1988 starter allerede i næste måned i Italien, og det er italienske Susanna Nicchiarelli, der skal instruere filmen.

Foruden danske Dyrholm medvirker en række europæiske skuespillere i Nico, 1988. Blandt andet står rumænske Anamaria Marinca, der havde hovedrollen i Cristian Mungius Guldpalmevinder fra 2007, 4 måneder, 3 uger og 2 dage, også på rollelisten.

Muse og multikunstner
De fleste musikinteresserede kender nok Nico, med det borgerlige navn Christa Päffgen, bedst for hendes samarbejde med New York-rockbandet Velvet Underground.

Berømt er albummet The Velvet Underground and Nico med bananen på coveret.

Desuden blev Nico en slags muse for multikunstneren Andy Warhol, og hun var en del af miljøet omkring The Factory-studiet i 1960’erne.

Som titlen Nico, 1988 antyder, døde Nico i 1988, 49 år gammel. Hun blev dyrket af en trofast fanskare og var lidt af en multikunstner. Hun medvirkede således i Fellinis Det søde liv fra 1960 og Warhols egen Chelsea Girls fra 1966.

Det vides endnu ikke, hvornår Nico, 1988 får premiere.

Nico: These Days

Relevante artikler

Biografanmeldelse
13. jan. 2016
Kollektivet

Kollektivet

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!