Nyhed
30. apr. 2019
TV 2 får ny direktør
Anne Engdal Stig Christensen var stadig studerende på Aarhus Universitet, da hun i 1994 startede på TV 2. 25 år senere er hun blevet udpeget til administrerende direktør for tv-stationen. Foto | Miklos Szabo

TV 2 får ny direktør

Tv-stationen har fundet Merete Eldrups afløser, der kommer fra egne rækker og ifølge bestyrelsesformand har en forkærlighed for public service.

Af Nicki Bruun

I januar meddelte administrerende direktør for TV 2, Merete Eldrup, sin bestyrelse, at hun ville stoppe på posten.

I dag er afløseren blevet fundet i form af en kvinde fra egne rækker, skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

50-årige Anne Engdal Stig Christensen skifter 1. august sin nuværende stilling som indholdsdirektør ud med den som administrerende direktør.

”Jeg trådte ind ad døren til TV 2 første gang for 25 år siden og får nu det enorme privilegie at blive øverste ansvarlig for TV 2’s fremtidige udvikling. Det er jeg både stolt over og glæder mig utroligt meget til,” udtaler Anne Engdal Stig Christensen i pressemeddelelsen.

”Vi står på toppen af flere års sund og stabil udvikling, men ved også, at fremtiden kalder på nytænkning og innovation. Uagtet ændrede forbrugsvaner skal vi bevare vores stærke position, så TV 2 stadig er en uundværlig del af danskernes hverdag som deres foretrukne leverandør af dansk kvalitetsindhold og public service.”

Til Mediawatch uddyber hun, at fokus vil blive på kanalens indhold.

”Bestyrelsen har ønsket at få en direktør med stærke indholdsmæssige kompetencer og en direktør, som brænder for public service. Så der er skabt en klar retning med dét opdrag. Jeg kommer til at have et meget skarpt blik på indholdsudviklingen hos TV 2,” siger Anne Engdal Stig Christensen.

En stærk leder
Anne Engdal Stig Christensen er gift med Morten Stig Christensen, der har været chef hos TV 2 Sporten og nu er direktør i Dansk Håndbold Forbund.

Hun var på TV 2 fra 1994 til 2007, hvorefter hun havde afstikkere til SBS TV og DR som henholdsvis programdirektør og planchef.

Hun vendte tilbage til TV 2 i 2013, hvor hun først blev ansat som programdirektør og i 2015 udnævnt til indholdsdirektør.

”Anne er en stærk leder, som formår at motivere og sætte en tydelig strategisk retning. Det har hun vist som indholdsdirektør, og den evne vil TV 2 og medarbejderne få brug for og glæde af de kommende år, hvor udfordringerne er mange med massiv konkurrence og forbrugervaner under hastig forandring,” siger TV 2’s bestyrelsesformand Jimmy Maymann og fortsætter:

”Hun har en forkærlighed for public service og en stålsat vilje i bestræbelserne på at sikre godt indhold til danskerne på alle platforme. Endelig er Anne en stolt bærer af den TV 2-kultur, som gør virksomheden til noget helt særligt, og jeg glæder mig meget til samarbejdet med hende.”

Relevante artikler

Nyhed
29. jan. 2019
Populær direktør forlader TV 2

Populær direktør forlader TV 2

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!