Nyhed
06. mar. 2010
TV 2 har misforstået kildebeskyttelsen

TV 2 har misforstået kildebeskyttelsen

Af Claus Christensen

Jørn Vestergaard, foto: uoplystKildebeskyttelsen gælder for whistleblowers, ikke for spindoktorer, der vil plante en historie i pressen, siger professor Jørn Vestergaard.

TV 2’s nyhedschef Michael Dyrby og reporteren Rasmus Tantholdt er blevet pålagt at afgive vidneforklaring i den såkaldte lækagesag.

TV 2 ved, hvem der i 2007 lækkede fortrolige oplysninger om udsendelsen af jægersoldater til Irak. Men stationen nægter at vidne og henviser til journalisters ret til at beskytte deres kilder.

Kildebeskyttelsen er hellig, og den kan ikke gradbøjes, understregede Michael Dyrby.

Men den begrundelse afviste Københavns Byret i onsdags, og det har givet anledning til kritik i journalistkredse. Nu får retten imidlertid opbakning af professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Kildens hensigt

”Retsplejelovens paragraf 172 handler som udgangspunkt om vidnefritagelse for redaktører og redaktionelle medarbejdere,” skriver Jørn Vestergaard på Det Juridiske Fakultets hjemmeside.

Efter bestemmelsens stk. 6 kan redaktører og journalister pålægges vidnepligt, hvis sagen angår en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt.

”Dette gælder dog ikke, hvis det må antages, at forfatteren eller kilden har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning,” skriver Vestergaard og fortsætter:

”Det afgørende er ikke, om en redaktør eller en redaktionel medarbejder har villet afdække sådanne forhold, men om kilden har villet. Formålet med reglen er med andre ord at beskytte whistleblowers, deep throats og andre, der mener at have kendskab til kritisable forhold.”

Korrekt kendelse fra byretten
I lækagesagen er den tidligere forsvarsminister Søren Gades spindoktor, Jacob Winther, i Ekko blevet anklaget for at være den, der lækkede.

Hvis det er tilfældet, gælder kildebeskyttelsen ikke, mener Jørn Vestergaard.

”Kildebeskyttelsen gælder ikke spindoktorer eller andre, der lækker fortrolige oplysninger for at skaffe deres minister eller deres eget foretagende mediedækning og god omtale (eller for at gøre sig interessante eller skaffe sig goodwill hos pressekontakter) – og heller ikke at beskytte redaktører eller redaktionelle medarbejdere, der lader sig spænde for sådanne personers vogn.”

Hvis Byrettens kendelse bygger på denne forståelse af retsplejeloven, er den helt i overensstemmelse med gældende ret, tilføjer Jørn Vestergaard.

Strafferammen i lækagesagen er tolv år. TV 2 har appelleret Byrettens kendelse til Landsretten.

Relevante artikler

Nyhed
25. jan. 2010
Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Spindoktor bragte soldaters liv i fare

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!