Nyhed
18. jan. 2024
TV 2 laver serie om Dronning Margrethe

Dronning Margrethe II var ikke født til at arve tronen, men ved ændringen af Tronfølgeloven i 1953 blev det tilladt for kvinder at være regenter. 

Foto | Kongehuset

TV 2 laver serie om Dronning Margrethe

Af Guds nåde er titlen på en kommende fiktionsserie, der vil fortælle historien om den abdicerede Dronning Margrethes liv på godt og ondt.

Af Frederik Hoff

Ekko har i flere dage forsøgt at tale med TV 2 om, hvorvidt det er muligt at lave et dansk svar på The Crown. Altså en serie, der piller glansbilledet af de kongelige ned og skildrer de royale som fejlbarlige mennesker.

TV 2 har udskudt sit svar i flere dage, og i stedet for at stille op til et interview har stationen i dag udsendt en pressemeddelelse.

Her kommer TV 2 og produktionsselskabet SAM Productions med den store nyhed, at de er i gang med at lave en serie om Dronning Margrethe.

I 2025 forventer de at kunne starte optagelserne på Af Guds nåde, som fortæller historien om Margrethe II fra fødslen i 1940 og ifølge pressemeddelelsen vil ”omfavne den kongelige familie på godt ondt”.

TV 2 ønsker dog ikke at svare på, at om serien bliver en dansk pendant til The Crown, der går kritisk til det britiske kongehus.

”Det er for tidligt at sige noget konkret om indholdet,” skriver TV 2’s kommunikationsdirektør Cathrine Kier i en sms til Ekko. Ekko har heller ikke kunnet få svar på, om Dronning Margrethe og kongehuset har givet grønt lys til serien. Filmens producer Sara Namer skriver i en mail:

”Det bliver en storslået fortælling om dansk historie og selvfølgelig dronning Margrethe. Vi kan ikke sige mere om projektet på nuværende tidspunkt, men vi er i arbejdstøjet, og vi glæder os!”

Nu er tiden moden
Serien produceres af SAM Productions, som har udviklet den i halvandet år med støtte fra Filminstituttets Public Service Pulje. Selskabet er mest kendt for Borgen og Kastanjemanden.

Hovedforfatteren er Thor Bjørn Krebs, som har stået bag Viaplay-serien Friheden og teaterstykket Om Baronessen – Blixens sidste kærlighed, efter idé af Søren Sveistrup, som også er executive producer på projektet.

”Dronningen har med sine 83 år været en del af alle danskernes historie. Uagtet om man er royalist eller ej, og uanset hvordan man vender og drejer det, så har hun en kæmpe betydning for os som folk, både i vores lille andedam, men også ude i verden,” siger Meta Louise Foldager fra SAM Productions i pressemeddelelsen og fortsætter:

”Det lå ikke i kortene, at den lille prinsesse skulle være dronning, men tiden blev en anden, og hun blev en stor dronning. Nu er tiden moden til at fortælle den storslåede historie, som kan give os et indblik, vi ikke tidligere har haft”

Anakronistisk samlingspunkt
TV 2’s executive producer på serien er Penille Bech Christensen, der håber, at serien kan gøre de kongelige mere forståelige.

”Det er fortællingen om en familie, om en institution og om en anakronisme, der kæmper for at bevare sin relevans i en moderne tidsalder,” udtaler Pernille Bech Christensen og fortsætter:

”Kongehuset er noget, alle danskere deler, uanset om man er tilhænger, modstander eller bare midt imellem. Og det er stadig et samlingspunkt for danskerne. Det er TV 2’s håb, at serien kan bidrage til en større forståelse af kongehusets betydning for, hvem vi er som danskere, og hvordan den samfundsmæssige udvikling har smittet af begge veje.”

Trailer: Sæson 6, del 2

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!