Nyhed
27. aug. 2015
Tv-serie udskydes efter drab på live-tv
En forfærdelig hændelse får konsekvenser for tv-serien Mr. Robot, hvor Rami Malek spiller den unge hacker Elliot. Foto | Sarah Shatz

Tv-serie udskydes efter drab på live-tv

Mr. Robot udskyder gårsdagens sæsonfinale på grund af lighed med skudepisoden, hvor to tv-folk blev dræbt under en live-udsendelse i Virginia.

Af Samina Jakobsen

Endnu engang er det på tragisk vis blevet bekræftet, at virkeligheden overgår fantasien.

Tv-serien Mr. Robot, som danske Niels Arden Oplev har instrueret første afsnit af, skulle i går aftes være blevet afsluttet med et nervepirrende finaleafsnit. Men onsdag morgen kom virkeligheden dem i forkøbet.

En tidligere ansat på tv-stationen WDBJ7 åbnede ild midt under en live-optagelse og dræbte den 24-årige journalist Alison Parker og den 27-årige kameramand Adam Ward.

Kort tid efter blev den formodede gerningsmand fundet dræbt i sin bil, formentlig efter at have skudt sig selv.

USA Network, der har produceret tv-serien Mr. Robot, udsendte senere på dagen en pressemeddelelse:

”Den allerede filmede sæsonfinale af Mr. Robot indeholder grafiske scener, der bærer lighed med dagens tragiske begivenheder i Virginia. Af respekt for ofrene, deres familier og kollegaer og vores seere udskyder vi aftenens episode. Vores tanker går ud til alle de berørte i denne vanskelige stund.”

USA Network forklarer ikke, hvori den præcise lighed ligger. 

Mr. Robot handler om den unge hacker Elliot Alderson (Rami Malek), der arbejder for et it-sikkerhedsfirma. Samtidig involverer han sig i en hackergruppe, der ikke skyr nogen midler for at opnå deres mål.

Finaleafsnittet af thriller-serien var ventet med spænding, da serien har opnået en voldsom popularitet og fået blændende anmeldelser.

Finaleafsnittet udskydes til næste onsdag den 2. september 2015.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!