Nyhed
22. dec. 2003
Uheldig start for nyt udlejningsselskab

Uheldig start for nyt udlejningsselskab

Lejfilmnu.dk insisterer på, at skoler skal betale for filmvisning
Af Christian Nørgaard
Debatten om betaling for film i skoleklasser er en sten i skoen for en ny udlejningsvirksomhed, lejfilmnu.dk. Det fortæller Ebbe Preisler, initiativtager og landskonsulent i Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber (DaBUF). Lejfilmnu, som Det Danske Filminstitut hjælper i gang med 100.000 kr., henvender sig med Preislers ord til ”det ikke-kommercielle marked”, alt fra børnehaver til ældreklubber. Filmudvalget er meget blandet, og priserne ligner Nordisk Film Visions. Ebbe Preisler blev ”hvid som et lagen”, da han læste EKKOs første artikler om ophavsretspørgsmålet. ”Markedets praksis er, at man skal betale for film, og det gælder også for skolerne. Vi håber, at vi har fundet en niche, for hvis ikke sådan nogle som vi er der, vil institutionerne være henvist til, hvad der tilfældigvis står på hylderne i videoforretningen,” siger han. Ebbe Preisler deler ligesom Foreningen af Danske Videogramdistributørers markedet op mellem kommerciel, privat- og institutionsvisning. ”Skolerne er vel en form for arbejdsplads snarere end en del af privatsfæren, og en lærer overtræder derfor den begrænsede ret, der står beskrevet på en udlejningskassette, hvis han viser filmen for en klasse,” siger han. ”De fleste skoler betaler COPY-DAN for retten til at vise film og programmer tappet fra tv. Alt må tappes undtagen spillefilm, og det er vel ikke, for at spillefilmene skal være gratis? Det er vel fordi, de traditionelt afregnes efter en anden praksis gennem autoriserede udlejere. Det kan være et spørgsmål om liv og død for os, hvis skolerne ser sig berettiget til at vise ’private’ videoer. Vi har ikke noget stort budget, men vi tager seks-otte måneder og ser, hvordan det går.” DaBUF kører for tiden prøvesag mod KODA om betaling for filmmusik i filmklubberne, som ifølge klubberne regnes for lukkede fora. ”Så vi står på begge sider af hegnet og forstår godt problematikken,” siger Ebbe Preisler.

Relevante artikler

Nyhed
10. sep. 2003
Frit slag for spillefilm i skolen

Frit slag for spillefilm i skolen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!