Nyhed
23. jan. 2020
Ulrich Thomsen laver amerikansk pølsedrama
Ulrich Thomsen (tv.) instruerer sin hovedrolleindehaver Ewen Bremner under optagelserne af Gutterbee, der handler om en tysk pølsemager i USA. Foto | Pro Tempore Film

Ulrich Thomsen laver amerikansk pølsedrama

Inspireret af Trumps valgkampagne udforsker den danske skuespiller frygtens USA i sin anden spillefilm, som vises på Rotterdam-festivalen.

Af Nicki Bruun

Filmverdenens øjne er i disse dage rettet mod den amerikanske festival Sundance, hvor flere danske filmfolk kipper med Dannebrog, og Ekko har en udsendt kritiker.

Men samtidig kører en anden filmfestival noget tættere på hjemlige breddegrader, og også her er der dansk deltagelse!

Festivalen i hollandske Rotterdam startede i går, men nu på lørdag er der første visning af Ulrich Thomsens anden film som instruktør, den engelsksprogede komedie Gutterbee.

Den blev vist på mindre festivaler i Brasilien og Estland sidste år, og forhåbentlig kommer den også snart til Danmark.

Frygten for de andre
Gutterbee
handler om en tysk pølsemager, der flytter til titlens lilleby i USA. Her får han en ny ven, men også problemer med voldelige racister.

”Filmen handler om frygten for at miste sin identitet i en verden, hvor mennesker er frygteligt bange for hinanden,” siger Ulrich Thomsen til det britiske branchemedie Screen International.

Gutterbee blev optaget i slutningen af 2017 og er inspireret af Donald Trumps præsidentkampagne, som for instruktøren blev symptomatisk med det frygtfulde USA.

”Historiens skæve stil skal vise, hvordan fordomme ødelægger ordentlig samtale … Og hvordan en pølse kan samle alle ved grillen, før folk selvfølgelig bliver fulde og ender i slagsmål.”

Oscar-vinder bag kameraet
Ulrich Thomsen er en af Danmarks mest folkekære skuespillere. Han har gjort sig bemærket både herhjemme og i internationale succeser som Bond-filmen The World Is Not Enough og tv-serien Banshee.

Mindre godt gik det, da danskeren i 2016 debuterede som instruktør med engelsksprogede drama In Embryo.

Med klar inspiration fra Terrence Malick og David Lynch er den abstrakte film noir prætentiøs og svær at engagere sig i, skrev Ekkos anmelder, da filmen fik premiere på Cph Pix.

Det har gudskelov ikke taget modet fra Ulrich Thomsen. Gutterbee er produceret af hans eget selskab Pro Tempore Film, og på rollelisten er Thomsens medspiller Antony Starr fra Banshee.

Filmen er fotograferet af dansk-britiske Anthony Dod Mantle, der vandt en Oscar for Slumdog Millionaire, men har også lavet billeder for Lars von Trier i film som Antichrist og Dogville.

Triers gode råd
Også Ulrich Thomsen har haft med Trier at gøre, siger han til Screen International.

”Da jeg mødte Lars von Trier, kiggede han på mig og sagde: ’Skal du også til at lave film?’ Jeg svarede ’ja’ og spurgte, om han havde et råd. ’Du skal ikke lytte til nogen,’ sagde han og gik. Det er sådan, Lars er, men det er rigtigt nok, at man skal holde fast i sin egen vision.”

Ulrich Thomsen afslører over for det britiske medie, at han arbejder på en dansk spillefilm, som han beskriver som et hårdt drama.

Ekko #84

Stort tema om danskere i Hollywood i Ekkos nye nummer.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Hvis du tegner abonnement, kan du vælge mellem halv pris på tolv kvalitetsfilm eller én gratis biografbillet.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Gutterbee

Relevante artikler

Nyhed
04. juni 2019
Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck

Ulrich Thomsen skal spille Carl Mørck

CPH PIX 2016
03. nov. 2016
In Embryo

In Embryo

Interview
10. jan. 2013
En skurk med nuancer

En skurk med nuancer

Interview
16. dec. 2004
Jeg søger tanken

Jeg søger tanken

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!