Nyhed
17. apr. 2023
Underverden II er et pletskud

Efter at have siddet i fængsel i mange år, er Zaid (Dar Salim) kommet ud og bliver draget ind i et nyt drama i den kriminelle underverden.

Foto | Peter Riis

Underverden II er et pletskud

Hævndramaet med Ekkos forsidestjerne Dar Salim leverer årets bedste danske åbningsweekend, der slår forgængerens billetsalg.

Af Nicki Bruun

Underverden var en succes, da Fenar Ahmads actionfilm om en mands hævntogt ind i det danske bandemiljø fik premiere i 2017.

Men fortsættelsen ser her seks år senere ud til at kunne blive en endnu større triumf for alle involverede.

Først var anmelderne begejstret – heriblandt fem stjerner i Ekkos spalter – og nu har publikum i den grad taget Underverden II til sig.

Med 53.106 solgte billetter i premiereweekenden er det årets bedste åbning for en dansk film. Inklusive forpremierer har filmen allerede nu passeret 60.000 billetter, skriver distributøren Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Forgængeren solgte 40.000 billetter i åbningsweekenden og endte med at sælge omkring 180.000 billetter. Dermed har Underverden II kurs mod et særdeles flot billetsalg, som man glæder sig over hos Nordisk Film.

”Dette resultat overgår vores egne forventninger, og kombineret med et virkelig stærkt word-of-mouth – som vi kan se, at filmen får – giver det os store forhåbninger for filmens videre liv i biograferne. Underverden II er et hit, og det er vi lykkelige for,” udtaler distributionschef Frederik Honoré.

Meget mere på vej
Dar Salim er på forsiden af det aktuelle Ekko #93.

Her fortæller skuespilleren åbenhjertigt om sine udfordringer som brun mand i den danske filmbranche, som han nu har erobret i stor stil.

Han er også i gang med et internationalt gennembrud. Dar Salim har en hovedrolle over for superstjernen Jake Gyllenhaal i mesterinstruktøren Guy Ritchies amerikanske krigsdrama The Covenant, der får premiere i USA i denne uge.

Den danske premiere på filmen er endnu ikke fastlagt, men den forventes at komme herhjemme til sommer.

Resten af året tegner også til at blive stort for Dar Salim.

Han har en rolle i Nikolaj Lie Kaas kommende TV 2-serie Agent, og så blev det for nylig offentliggjort, at skuespilleren medvirker i den næste film af makkerparret bag Den skyldige.

Endelig fortalte Dar Salim forleden kino.dk, at han har en rolle i Guy Ritches kommende Netflix-serie The Gentlemen, der ligger i forlængelse af instruktørens film af samme navn fra 2019.

Den har heller ikke nogen officiel premieredato endnu, men forventes at komme i 2023.

Ekko #93

Dar Salim er på forsiden i det nye nummer af Ekko.

Få en filmgave, når du tegner abonnement.

Køb magasinet i kiosker eller få det tilsendt.

Abonnenter kan også læse bladet digitalt.

Trailer: Underverden 2

Relevante artikler

Biografanmeldelse
12. apr. 2023
Underverden II

Underverden II

Biografanmeldelse
18. jan. 2017
Underverden

Underverden

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!