Nyhed
19. mar. 2010
Undervisning med De fremmede

Undervisning med De fremmede

Sammen med Ekko har Dansklærerforeningen lavet undervisningsmateriale til dvd’en De fremmede, som er tilgængeligt for alle.
Af Jannie Dahl Astrup

Med Ekko #47 udsendtes dvd’en De fremmede:ni film om mennesker på grænsen og vores forhold til dem.

Blandt filmene er Martin Strange-Hansens Oscar-vindende kortfilm Der er en yndig mand fra 2002 og Dorte Warnøe Høghs Grisen, der også var med i opløbet om Oscar-statuetten sidste år. Læs mere om Ekko #47 og udgivelsen, der stadig er på lager.

En gruppe bestyrelsesmedlemmer fra Dansklærerforeningen har, i samarbejde med Ekkos chefredaktør, nu udfærdiget undervisningsmateriale til seks af dvd’ens ni film.

Det drejer sig om Der er en yndig mand, Grisen, den dansk-svenske Grænsen, den norske Bawke og de to dokumentarfilm Mig og min næse og Den perfekte muslim. Materialet kan downloades fra Dansklærerforeningens hjemmeside.

Lav en avisredaktion!
Undervisningsmaterialet spænder over mange klassetrin, og det kan bruges fra femte klasse og helt op i gymnasiet.

Fagmæssigt dækker materialet — ud over danskfaget — også samfundsfag, religion og historie på de forskellige uddannelsestrin.
 
For de ældste elever er der blandt andet mulighed for at arbejde med Reza Parsas Grænsen som en avisredaktion. Thomas Frandsen har udarbejdet et forløb, hvor en klasse skal dække filmens gidseldrama ud fra forskellige vinkler og genrer såsom interview, essay og læserbrev.

Dansklærerforeningen har også tidligere lavet undervisningsmateriale til andre af Ekkos dvd’er. Materialet kan ligeledes downloades gratis fra deres hjemmeside. Det drejer sig om Dokumentar: Best of (Ekko #43), Animation: Best of (#42) og Super16: Best of (#39).

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!