Unik film om tyrkisk folkemord
To film om folkemord vækker opsigt i Berlin — den ene historisk vigtig, den anden ligner rendyrket nynazisme, mener Christian Braad Thomsen.
Den årlige Berlin-festival er netop nu på sit højeste, og alverdens filmfolk venter i spænding på, hvem der løber af med de eftertragtede bjørne til weekendens prisuddelinger.
En film, der helt sikkert ikke får nogen pris, er de italienske brødre Paolo og Vittorio Tavianis Lærkegården, selvom EKKOs udsendte, filminstruktør og -kritiker Christian Braad Thomsen, fremhæver filmen som "festivalens absolutte højdepunkt, der ville have vundet Guldbjørnen, hvis den ellers var udtaget til konkurrence". Men det er den ikke, på trods af en unik visuel stil og en gribende historie om det tyrkiske folkemord på armenerne.
Ifølge Christian Braad Thomsen gisnes der i Berlin om, at det netop er på grund af det ømtålelige emne, at Lærkegården blev vraget til prisuddelingerne. For tyrkerne har aldrig anerkendt det armenske folkemord, og den dag i dag kan man blive fængslet i Tyrkiet for at gå emnet lidt for nær.
Monumental storladenhed
Endnu en film — også uden for konkurrence — om et historisk folkemord vækker opsigt. Det er amerikanske Zack Snyders 300, der handler om 300 spartanere, der bliver omringet og dræbt af persere ved slaget om Thermopylae år 480 før Kristus.
"Jeg tøver ikke med at kalde filmen rendyrket nynazisme, der helt klart er påvirket af Leni Riefenstahls hyldester til nazistiske kropsidealer, som vi kender dem fra 1930'erne. Den har den samme svulstige monumentale storladenhed, bare omsat til splatterfilm," siger Christian Braad Thomsen, der undrer sig over, hvorfor denne film optræder i det officielle program.
"At præsentere nynazime i det officielle program, mens en historisk vigtig film som Lærkegården henvises til en specialserie, dét klæder ikke Berlin," mener Christian Braad Thomsen.
