Ekko-event
07. feb. 2017
Årets vildeste film
Instruktør Matt Johnson (th.) løj sig ind i NASA's hovedkvarter, så han kunne lave en falsk dokumentar om, at agenturets månelanding var pure opspind. Foto | Colin Medley

Forpremiere: Årets vildeste film

Se den vanvittige månelandings-mockumentary Operation Avalanche, hvor to filmskabere tager røven på NASA. Mads Brügger præsenterer filmen.

Af Nicki Bruun

Det var historiens største bluff, da USA landede på månen.

Det er i hvert fald udgangspunktet i Operation Avalanche, en koldkrigs-thriller, som foregår under kapløbet mod månen mellem USA og Sovjet i slut-60’erne.

Filmen er lavet ved at instruktør Matt Johnson – som vi interviewer i det nye Ekko #74 – og hans hold snød sig ind i det amerikanske rumfartsagentur NASA. Under påskud af at lave en dokumentar om Apollo-programmet fik de adgang til agenturets hovedkvarter.

Nu kan du se det vanvittige resultat til Ekkos forpremiere i Gloria Biograf den 21. februar kl. 19.00. Køb billetter her.

Instruktør og kanalchef Mads Brügger præsenterer filmen. Han har selv erfaring med guerilla filmmaking. Under dække fik han adgang til det tillukkede Nordkorea (Det røde kapel), og i Ambassadøren afslørede han handel med bloddiamanter i Afrika ved at udgive sig for at være ambassadør for Liberia.

Efter visningen byder distributøren Another World på et glas vin i biografen.

Operation Avalanche er en mockumentary, det vil sige en falsk dokumentar. Et kamerahold følger Matt Johnson og Owen Williams i rollerne som to CIA-agenter, der går undercover i NASA for at afsløre en sovjetisk spion.

De opdager, at NASA ikke kan nå til månen før koldkrigsfjenderne – og beslutter derfor at forfalske det.

Operation Avalanche er altså en filmisk realisering af verdens største konspirationsteori, og resultatet er lige så underholdende og spidsfindigt, som det lyder.

Forpremiere

Ekko inviterer til forpremiere på mockumentary-thrilleren Operation Avalanche.

Den afholdes 21. februar kl. 19 i Gloria Bio.

Køb billetter til arrangementet her.

Trailer: Operation Avalanche

Relevante artikler

Nyhed
20. jan. 2017
Nyt nummer om La La Land

Nyt nummer om La La Land

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!