Vi risikerer at tabe en generation

Hovedpersonen i Ternet Ninja hedder Aske, og som skolegårdens mobbeoffer bliver han udsat for en lang række uretfærdigheder. Lige indtil han får foræret en levende ninjadukke, der lærer ham, at man selv må tage affære, hvis der er noget, man er utilfreds med.

Animationssammenslutningen har i denne uge selv taget affære og udgivet en rapport. Den viser, at animationsfilm nedprioriteres, når der uddeles filmstøtte. 

I perioden 2014-2021 gik blot 6,8 procent af den samlede filmstøtte således til animation. Det betød, at kun tolv ud af i alt 222 danske film var animation. 

Det på trods af, at dansk animation i disse år går sin sejrsgang med Flugt, der er nomineret til hele tre Oscars, og Ternet Ninja-filmene, der er de bedst sælgende biograffilm siden 1985. 

Rapporten har allerede får politiske reaktioner. 

I denne uges udgave af podcasten Kulturpolitikerne udtaler SF’s kulturordfører Charlotte Broman, at SF vil opprioritere animation, mens Bertel Haarder fra Venstre erklærer sig enig. 

Animationssammenslutningen foreslår konkret, at der sættes et mål for, at støtten til animation bør udgøre ti procent af den samlede filmstøtte. 

Claus Ladegaard, direktør for Det Danske Filminstitut, har ligeledes hilst rapporten velkommen. 

Han udtalte tidligere på ugen til Kulturmonitor, at det bør drøftes, om støttebetingelserne for animation er tidssvarende, og om der er for lidt fokus på bredden i de danske animationsfilm, der opnår støtte. 

Bedst sælgende film
Undersøgelsens resultater taler sit klare sprog. 

For det første modtog animation blot 0,4 procent af den samlede støtte til spillefilm for voksne under den kunstneriske konsulentordning på Filminstituttet. 

Det viser med al ønskelig tydelighed, hvor svært det er at opnå støtte til animationsfilm for voksne. 

I den forbindelse er det værd at nævne, at den tredobbelt Oscar-nominerede animationsdokumentar Flugt har været ti år undervejs. Årsagen er, at det har været ganske svært at rejse støtte til filmen. 

For det andet modtog animation blot 3,8 procent af den samlede støtte til spillefilm under den såkaldte markedsordning på Filminstituttet i perioden 2014-2021. 

Det er en ordning, der fokuserer på et filmprojekts kommercielle potentiale. Og den lave procentandel til animationsfilm er bemærkelsesværdig, da animation med et gennemsnit på 156.234 solgte biografbilletter per film var de bedst sælgende film i de danske biografer i samme periode. 

Realfilm solgte til sammenligning 94.485 i gennemsnit, mens dokumentarfilm tegnede sig for 4.090 biografbilletter per film. 

Og det er vel at mærke kun den ene Ternet Ninja-film, som indgår i perioden. Hvis toeren var talt med, havde animationsfilmen stået endnu stærkere. 

Behov for mere erfaring
På den baggrund opfordrer Animationssammenslutningen til, at Det Danske Filminstitut udarbejder en strategi for, hvordan animation kan styrkes. 

Det bør gælde finansieringen af de enkelte film, men der skal også være fokus på støtte til animationsfilm til andre publikummer end børn. 

For det tredje slår rapporten fast, at ingen af de 24 filmkonsulenter, der har siddet i perioden 2014-2021, har stor eller indgående erfaring med animation. 

Det betyder, at der mangler kompetencer til at vurdere de ansøgninger, der vedrører animationsfilm. 

Animationssammenslutningen foreslår derfor, at mindst en af filmkonsulenterne bør have indgående erfaring med animation. 

Tidligere storyboard-støtte
For det fjerde fungerer det nuværende støttesystem sådan, at man i starten af en støtteproces søger om manuskriptstøtte.

Men i arbejdet med at udvikle en animationsfilm bør storyboard-processen køre sideløbende med manuskriptskrivning. 

Konsekvensen er, at animationsfilm i vid udstrækning bliver vurderet, som var de realfilm. Derfor bliver der ikke i tilstrækkelig grad taget stilling til det særegne ved animationsfilm, som er det visuelle. 

Animationssammenslutningen foreslår derfor, at det bliver muligt at finansiere storyboard-udviklingen sideløbende med manuskriptet – og altså ikke først når produktionen er fuldt finansieret, sådan som tilfældet er i dag.

Politikerne bestemmer
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) var begejstret, da hun kommenterede på nyheden om de mange Oscar-nomineringer til Flugt. 

”Jeg niver mig selv i armen,” skrev ministeren, der også understregede sin stolthed over dansk film. 

Men hvis kulturministeren fortsat vil imponeres, må hun også politisk prioritere genren. I sidste ende er det nemlig på Slotsholmen, at man bestemmer, om dansk animation skal høste flere priser i fremtiden.