Nyhed
01. dec. 2016
Viaplay laver dansk terrorserie
I 2013 måtte Channing Tatum redde Det Hvide Hus i White House Down, men angrebet bliver på den amerikanske ambassade i København, når Embassy Down kommer i 2018. Foto | Reiner Bajo

Viaplay laver dansk terrorserie

Terrorister angriber den amerikanske ambassade i København i Embassy Down, der får premiere i 2018 og er lavet af blandt andre Anders Frithiof August og René Ezra.

Af Nicki Bruun

I Roland Emmerichs tjubang-fornøjelige White House Down fra 2013 bliver Det Hvide Hus angrebet af ondsindede terrorister.

Nu står så den amerikanske ambassade i København for skud, når tv-serien Embassy Down i 2018 kommer på Viaplay. Det er tjenestens anden originale serie efter den momentvis morsomme, men halvbagte Swedish Dicks.

Embassy Down beskrives i pressemeddelelsen som en højspændt, politisk thriller, der laves i samarbejde med det internationale produktionsselskab Red Arrow International og Nordisk Film.

International kædereaktion
Serien bryster sig af at have et internationalt niveau, der ”kombinerer tempofyldt action med politiske intriger og personlig drama,” som der står i pressemeddelelsen.

Embassy Down foregår i nutidens København, hvor terrorister under en indvielse stormer den amerikanske ambassade og gør gæsterne til gidsler. Det starter en kædereaktion ikke bare i København, men rundt omkring i hele verden.

Embassy Down skrives af manuskriptforfatter Anders Frithiof August, der har skrevet film som Martin Zandvliets Applaus og Dirch, men også stod bag ordene i sidste års Sommeren ’92. På tv-fronten har han senest skrevet afsnit til DR-serierne Arvingerne og Bedrag.

Serien bliver i otte afsnit af en times varighed hver og produceres af René Ezra og Tomas Radoor fra Nordisk Film, der har produceret blandt andet Tobias Lindholms R, Kapringen og Krigen.

Kamp om gidsler og seere
Embassy Down
går først i produktion til næste år og får premiere på Viaplay i 2018.

Men allerede i starten af 2017 kommer der gidseltagning på programmet, når dramaserien Gidseltagningen rammer Kanal 5 på Discovery Networks, der er Viaplays konkurrent. Her bliver femten danskere taget som gidsler i en københavnsk metrostation.

Serien har Paprika Steen, Johannes Lassen og Sara Hjort Ditlevsen – som medvirker i adskillige film på Ekko Shortlist – i de bærende roller. Også Dar Salim, Henning Jensen og Cecilie Stenspil er på rollelisten.

Idéen er udtænkt af to af de største danske tv-kræfter, Adam Price og Søren Sveistrup, der henholdsvis har stået bag Borgen og Forbrydelsen.

Gidseltagningen er dog skabt af Kasper Barfoed, der senest instruerede og skrev Sommeren ’92 sammen med netop August Frithiof August. De tager altså begge en dramatisk tur fra fodbold til gidseltagninger.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
01. sep. 2016
Swedish Dicks

Swedish Dicks

Biografanmeldelse
18. sep. 2013
White House Down

White House Down

Biografanmeldelse
19. sep. 2012
Kapringen

Kapringen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!