Nyhed
22. dec. 2016
Vind et møde med Wes Anderson
Wes Anderson annoncerer rollelisten til sin kommende animationsfilm Isle of Dogs, som Edward Norton, der titter frem i baggrunden, er en af mange stjerner i. Foto | Crowdrise

Vind et møde med Wes Anderson

Ved at donere penge til Martin Scorseses The Film Foundation kan du komme til London og lægge stemme til Andersons kommende animationsfilm.

Af Nicki Bruun

Går du med skuespillerdrømme i maven, men ikke kan se dig selv står foran et kamera? Så er der her en mulighed for at komme på rollelisten i en af nutidens store instruktørers kommende film.

Wes Anderson er nemlig i gang med animationsfilmen Isle of Dogs, og nu kan man deltage i en konkurrence om at lægge stemme til en af titlens hunde.

For ti dollars, eller hvad der svarer til 70 kroner, kan man købe et lod, der med en god portion held kan blive indgangsbillet til den store oplevelse.

Vinderen får en rejse for to til London i to dage, hvor man møder Wes Anderson og får en rundvisning på filmens set. Derudover skal man indspille hundestemmen, som det bemærkes kan kræve gø og hyl.

Lykkeriddere og rigmænd
De 70 kroner går til Martin Scorseses organisation The Film Foundation, der blev oprettet i 1990, og hvis mål det er at bevare og restaurere gamle film.

Er man i humør til at bruge flere penge, kan det dog også blive til mere end velgørenhed.

For cirka 700 kroner får man ti lodder med vinderchancer, men også en sjælden t-shirt fra filmen. I den højere ende giver 70.000 kroner en samlerobjekt af karat, nemlig koncept-tegninger af filmen underskrevet af Wes Anderson.

Endelig kan man også bare springe tombolaen over, hvis man er villig til at betale i omegnen af 350.000 kroner. Så slipper man også for at konkurrere med de andre lykkeriddere og får rejse, medvirken og møde med Wes.

Fantastisk animation
Der er vanen tro i Wes Andersons film et stjernehold af skuespillere tilknyttet.

Selvfølgelig, fristes man til at sige, er Bill Murray på rollelisten, mens stemmeskuespillerne også tæller Scarlett Johansson, Bryan Cranston og Edward Norton.

Sidst Anderson gav sig i kast med en animationsfilm, kom der den temmelig fantastiske Fantastic Mr. Fox ud af det, så det er vist tilladt at have høje forventninger.

Se videoen, hvor instruktøren annoncerer hele rollelisten neden for, og se konkurrencen, der løber de næste 40 dage, ved at klikke her.

Wes Anderson annoncerer rolleliste

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!