Nyhed
27. feb. 2024
Vogter har fået blandet modtagelse

Sidse Babett Knudsen nyder anerkendelse for sin præstation som fængselsbetjenenten Eva, der skifter til den afdeling, hvor hendes søns morder sidder fanget. 

Foto | Nordisk Film

Vogter har fået blandet modtagelse

Gustav Möllers fængsels-thriller modtog ingen priser på Berlinalen og får både store roser og hård kritik med hjem.

Af Frederik Hoff

Gustav Möllers anden spillefilm Vogter havde premiere i hovedkonkurrencen på Berlinalen som den første danske film i otte år.

Ekkos anmelder blev blæst bagover af Sidse Babett Knudsen i hovedrollen som fængselsbetjenten Eva på hævntogt, og vores udsendte heppede på filmen som vinder af Guldbjørnen.

Sidstnævnte gik dog i stedet til det kolonikritiske filmdigt Dahomey, og Gustav Möller måtte tage hjem fra Berlinalen uden en eneste pris.

Ikke desto mindre har Vogter høstet flotte anmeldelser på festivalen, som Nordisk Film begejstret fortæller i en pressemeddelelse efter premieren 22. februar.

Amerikanske Indiewires anmelder David Ehrlich kalder fængselsfilmen for ”gribende klaustrofobisk” og roser også Sebastian Bull, der spiller den indsatte Mikkel, som har myrdet hovedpersonens søn.

”Bull spiller Mikkel med et vildt dyrs uigennemtrængelighed,” skriver mediet om skuespilleren, der blev hyldet som nyt talent med et portræt i Ekko #94.

Cineuropa roser filmens manuskript, mens hovedrolleindehaveren Sidse Babett Knudsen får de største roser af Screen og Variety.

Usandsynligt melodrama
I mediet Screen Dailys kritikerpanel, hvor internationale anmeldere giver stjerner (én til fire) til filmene i Berlins hovedkonkurrence, får Vogter en noget andet modtagelse.

Godt nok giver Paolo Bertolin fra det italienske magasin Cinematografo og Barbara Hollender fra den polske avis Rzecpospolita fuld plade til filmen, men ellers er kritikerne negativt stemt.

Tre af dem giver to stjerner, mens de sidste tre kun kan svinge sig op på én sølle stjerne. 

Tyske Die Zeit, internationale Meduza og britiske Morning Star giver blot én stjerne, hvorfor den ender på 2,1 stjerne i gennemsnit og befinder sig under midten af hovedkonkurrencens film. 

The Hollywood Reporters Leslie Felperin, som også er fast anmelder for Ekko, er ligeledes hård ved filmen. Hun slår især ned på den centrale præmis om, at en fængselsvagt kan få lov at skifte afdeling til dér, hvor hendes søns morder sidder.

”Det problem betyder, at filmen ikke bliver det seriøse studie i forbrydelse og straf og den tynde linje mellem skyld og raseri, den gerne vil være,” skriver Leslie Felperin og fortsætter:

”Den bliver i stedet til endnu en smagfuldt udseende, perfekt spillet, tilfældighedsdrevet melodrama, som danskere lavede i metermål i starten af 00’erne.”

Hun refererer her blandt andet til Annette K. Olesens Forbrydelser, som også foregår i et fængsel.

 Den 12. september kan det danske publikum selv tage stilling til filmen, når den får biografpremiere.

Trailer: Vogter

Relevante artikler

Berlinale 2024
24. feb. 2024
Giv Guldbjørnen til Vogter

Giv Guldbjørnen til Vogter

festivalanmeldelse
22. feb. 2024
Vogter

Vogter

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!