Nyhed
06. okt. 2017
Weinstein anklaget for sex-chikane
Harvey Weinstein er en af de mest kendte producenter i USA og står bag titler som Sex, løgn og video, Pulp Fiction, Smoke, Kill Bill, Kongens store tale og Carol. Foto | uoplyst

Weinstein anklaget for sex-chikane

Oscar-vinderen Harvey Weinstein anklages for årtiers sex-chikane i New York Times, som nu risikerer at blive sagsøgt af producenten.

Af Kjartan Hansen

Harvey Weinstein er en magtfuld filmproducent, der er kendt for at få sin vilje. Tager han en film under sine vinger, så stiger dens chancer for en Oscar-nominering betragteligt, plejer man at sige.

Spørgsmålet er, om han også mestrer at ride den mediestorm af, som nu ruller ind over ham.

En artikel i New York Times beskylder 65-årige Weinstein for i årtier at have udsat kvindelige ansatte for sex-chikane. Artiklen er baseret på udtalelser fra dusinvis af tidligere og nuværende ansatte i The Weinstein Company.

Blandt kvinderne i artiklen er skuespilleren Rose McGowan fra Scream, som Weinstein indgik et forlig med i 1997, og Ashley Judd fra Divergent.

Magtmisbrug
Ashley Judd fortæller journalisten fra New York Times, at hun for tyve år siden havde et møde med produceren, der med titler som Pulp Fiction, Shakespeare in Love og Kongens store tale regnes for en af de mest indflydelsesrige producenter i USA.

Men da skuespilleren dukkede op, blev hun henvist til Harvey Weinsteins hotelværelse, hvor han – kun iført badekåbe – bad hende om en massage og ville have hende til at se på, imens han tog et bad.

”Jeg forklarede ham, at på grund af magtforskellen mellem en stor filmchef som ham og de fleste andre i industrien, vil hans ord og adfærd – uanset hans motiver – kunne opleves som upassende og intimiderende,” siger Weinsteins tidligere advokat, Lisa Bloom.

Ashley Judd siger, at kvinder i branchen længe har snakket med hinanden om Harvey Weinsteins upassende adfærd. Hun mener, at det er på tide, at man taler højt om det.

Weinstein sagsøger
Allerede før artiklen blev offentliggjort, var hovedpersonen ude med en kommentar.

”Historien lyder så god, at jeg gerne vil købe filmrettighederne,” lød Harvey Weinsteins første, overskudsagtige svar.

Ifølge branchebladet Variety sammensatte han dog straks et hold af advokater til at håndtere sagen. Advokaternes tidligere klienter tæller blandt andre Bill Clinton, Al Gore og Michael Moore.

Og han siger nu, at han vil sagsøge New York Times for uærlighed og skødesløs journalistik.

”Vi sendte The Times fakta og beviser, men de ignorerede det og skyndte sig at publicere. Vi forbereder nu et sagsanlæg. Hele udbyttet vil blive doneret til kvinders organisationer,” udtaler Harvey Weinstein.

Dunham hylder kvinder
Journalisterne bag historien er ikke blege for denne type afslørende journalistik, der tidligere har bragt Weinstein i en penibel situation.

Den ene af dem, Megan Twohey, skrev i sidste måned om, at The Weinstein Company i virkeligheden brugte penge indsamlet til Aids-forskning til at financiere Harvey Weinsteins selskab.

Den amerikanske instruktør, Lena Dunham, har givet sin opbakning til kvinderne, som taler ud.

”De kvinder, der har valgt at fortælle om deres oplevelser med Weinsteins chikane, har fortjent vores ærefrygt. Det er ikke sjovt eller nemt. Det er modigt,” skriver Lena Dunham på sin Twitter-profil.

Relevante artikler

Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film

Harvey Weinsteins tabte film

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!