Cannes 2021
13. juli 2021
Wes Andersons stjernefilm indtager Cannes
Superstjernen Timothée Chalamet (tv.) spiller i The French Dispatch en ung rebel, der i fortidens Frankrig kæmper en idealistisk kamp og forelsker sig. Foto | Searchlight Pictures

Wes Andersons stjernefilm indtager Cannes

Den mest ventede film på årets festival deler kritikerne i Ekkos stjernebarometer, mens en japaner tangerer Joachim Trier i toppen.

Af Nicki Bruun

Vi er nu over halvvejs i årets Cannes-festival, og der begynder at tegne sig et billede af, hvilke film der har vakt størst begejstring.

Her til aften har den absolut mest ventede film på årets festival haft premiere: Wes Andersons The French Dispatch, der skulle have været vist på sidste års aflyste festival, men valgte at vente til filmkunstens store comeback.

Det giver god mening, da man ikke kan forestille sig en film mere Cannes-egnet. Foruden at være et stjernespækket værk af den afholdte auteur Wes Anderson, foregår filmen blandt amerikanske journalister, der arbejder i Frankrig.

Filmen deler dog kritikerne i Ekkos stjernebarometer.

Indiske Pragya Mishra og engelske Damon Wise giver topkarakteren fire stjerner, men franske Olivia Cooper-Hadjian, engelske Lee Marshall og danske Nanna Frank Rasmussen nøjes med to. The French Dispatch lander dog i den positive ende med et gennemsnit på 2,9.

Farverigt overflødighedshorn
The French Dispatch
er en hyldest til magasinjournalistik i stil med The New Yorker. I fire kapitler følger filmen en række skribenter, der med farverige fortællinger holder humøret højt.

Amerikanske J. Sperling Reich, der skriver for mediet Celluloid Junkie, er positiv med tre stjerner. Ifølge ham vil fans af Wes Anderson uden tvivl elske filmen, men anmelderen har selv et forbehold.

”Filmen byder på spandevis af den skæve stil, som Wes Anderson har gjort til sin karrieres varemærke. Men det frenetiske tempo, som billeder og dialog serveres i, giver ikke publikum megen tid til at blive rørt,” skriver J. Sperling Reich.

Det gør andre film, som anmelderne i Ekkos kritikerpanel har kastet deres kærlighed på.

Øverst med et gennemsnit på 3,3 har norske Joachim Triers Verdens værste menneske nu fået selskab af japanske Ruysuke Hamaguchis Drive My Car.

Lige bag dem finder man finske Juho Kuosmanens umage kærlighedsdrama Hytti No. 6 og franske Mia Hansen-Løve – hendes danskklingende navn skyldes en dansk bedstefar – der har skabt begejstring med kunstner-humoristiske Bergman Island

Herefter følger på en delt femteplads The French Dispatch og Francois Ozons drama om aktiv dødshjælp, Tout s’est bien passé.

På en suveræn sidsteplads ligger Sean Penns skildring af en autentisk svindler, Flag Day, med blot et snit på 1,3.

Det er dog langt fra altid kritikernes favoritter, der løber med priserne, når juryen uddeler priser. Og der er stadig ti film i hovedkonkurrencen, som mangler at blive vist, så der kan stadig ske meget.

Nicki Bruun

Ekkos udsendte journalist i Cannes dækker dagligt festivalen.

Laver primært interviews og opstøver store og små nyheder.

Cannes-festivalen blev holdt første gang i 1946 og regnes for verdens mest prestigefyldte festival.

Årets festival er nummer 74 og løber fra 6. til 17. juli.

Trailer: The French Dispatch

Relevante artikler

Berlinale 2014
06. feb. 2014
Wes Andersons fest

Dag 1: Wes Andersons fest

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!