Nyhed
12. nov. 2014
WhoMadeWho til Shortlist Awards
Med buldrende elektropop er WhoMadeWho kendt som en af landets bedste livebands og spiller op til dans til Ekko Shortlist Awards 21. november. Foto | WhoMadeWho

WhoMadeWho til Shortlist Awards

WhoMadeWho, Nikolaj Nørlund og den kritikerroste indiekvintet Scarlet Chives skal stå for de musikalske indslag, når Ekko Shortlist Awards løber af stablen 21. november.

Af Claus Christensen

Om mindre end to uger løber Danmarks største prisuddeling for filmtalenter af stablen. Det sker fredag 21. november kl. 20.00 i Øksnehallens Bygning 55 i København.

Og danskerne kan ikke kun glæde sig til at få indsigt i den danske filmtalentmasse, men også til at være med til et brag af en filmfest.

Ekko Shortlist Awards byder på musikalske optrædener af Nikolaj Nørlund, indiekvintetten Scarlet Chives og ikke mindst WhoMadeWho, der er kendt som et af landets bedste livebands. Under showet styres musikken af Theodor Clausen, mens efterfesten styres af dj-makkerparret Esben Weile og Emma Leth.

Anmelderroste Scarlet Chives kender Shortlist-brugerne fra musikvideoen The Timber Will Fall, som blev bandlyst på Youtube og Facebook, men ikke desto mindre har været et stort hit på Ekko Shortlist, hvor den er blandt de mest sete.

Også Nikolaj Nørlund har tilknytning til Ekko Shortlist. Ud over jævnligt at skrive til magasinet leverer han musikken til den nominerede Verdenssøn med nummeret af samme navn fra sin klassiker Navnløs, som udelukkende består af Michael Strunge-fortolkninger.

Elektropop-trioen WhoMadeWho er også kendt i Ekko-sammenhæng. I 2012 udgav magasinet musikvideoen til Keep Me in My Planeen eksklusiv dvd med verdens bedste musikvideoer.

Billetter kan købes via Billetlugen.

Fjorten priser uddeles
En professionel jury bestående af ti filmkyndige personer har afgivet deres stemme og nomineret fem film i tolv kategorier.

Afgiv din stemme til Ekko Shortlist Awards 2014 her.

Der uddeles priser til bedste fiktion, bedste dokumentar, bedste animation og bedste eksperiment samt bedste kvindelige skuespiller, mandlige skuespiller, manuskript, fotografering, klipning, scenografi, lyddesign og originale musik.

Ud over de tolv kategorier overrækkes Shortlist Prisen, som uddeles af juryen og giver modtageren 25.000 kr. med hjem sammen med æren. Til Shortlist Prisen er der ti nominerede film – af disse kan brugerne også vælge deres favorit, som vil løbe med titlen Publikum Prisen.

Afstemningen lukker på fredag den 14. november kl. 12.

Ekko Shortlist Awards

Dato: 21. november

Tid: 20.00
(dørene åbner 19.00)

Sted: Øksnehallens Bygning 55, Staldgade 16, København

Bestil billet her.

Sponsoreret af Blockbuster og støttet af Det Obelske Familiefond og Det Danske Filminstitut.

Ekko Shortlist

En ugentlig online-hitliste for kortfilm, hvor filmene rangeres efter antallet af visninger og stjerner.

Hver uge udvælger Ekko-redaktionen nye film, såkaldte boblere, som får chancen for at komme ind på top 10.

Den maksimale tid, en film kan ligge på top 10, er tretten uger. Herefter fortsætter den på All Time Shortlist, hvor filmene løbende rangeres efter visninger og antal stjerner.

Trailer: Ekko Shortlist Awards 2014

Relevante artikler

Nyhed
23. okt. 2014
De ti nominerede film

Shortlist Prisen: De ti nominerede film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!