Nyhed
28. apr. 2020
YouTube viser film fra førende festivaler
We Are One er navnet på den digitale festival, som verdens største festivaler er gået sammen om at afholde på streamingtjenesten YouTube. Foto | YouTube

YouTube viser film fra førende festivaler

Den amerikanske streamingtjeneste har slået sig sammen med filmfestivaler som Cannes og Venedig om at vise film fra tidligere års programmer som støtte i coronakrisen.

Af Nicki Bruun

Normalt er streamingtjenesten YouTube og verdens førende filmfestivaler hinandens modsætninger.

Den første er hjem for et hav af videoer, som for de flestes vedkommende er uploadet af private. Det andet er konkurrenceprægede markeder, hvor cremen af filmkunsten kæmper for at komme med i et nænsomt kurateret program.

Men under coronakrisen er ingenting, som det plejer.

Nu har parterne slået sig sammen om en digital festival, der bærer navnet We Are One. Den er arrangeret i samarbejde mellem YouTube og den amerikanske festival Tribeca, skriver internationale branchemedier.

De tyve festivaler, som viser film fra tidligere års programmer, tæller Cannes, Venedig, Toronto, Sundance og Berlin.

Under festivalen bliver det muligt for publikum at donere penge til verdenssundhedsorganisationen WHO.

Ingen erstatning
Den digitale festival kommer til at køre i ti dage fra 29. maj til 7. juni på YouTube, der har oprettet en hjemmeside til formålet.

Programmet vil byde på blandt andet spillefilm, kortfilm og dokumentarer, som bliver vist gratis og uden reklamer. Men hvilke film, der er i programmet, afsløres først tættere på startdatoen.

Festivalen er blevet stablet på benene for at understøtte en filmbranche, som er hårdt ramt af coronakrisen.

Festivaler og andre filmbegivenheder er blevet aflyst på samlebånd. Den franske Cannes-festival er det mest prominente offer.

Den digitale festival er dog ikke en erstatning for dette års festivalsæson. Efterårsfestivalerne Venedig og Toronto har meldt ud, at de stadig arbejder på at afholde en udgave til september.

Video: We Are One-festival

Relevante artikler

Nyhed
18. apr. 2020
Danskere i spil til aflyst Cannes

Danskere i spil til aflyst Cannes

Nyhed
08. apr. 2020
Cannes afviser at lave digital festival

Cannes afviser at lave digital festival

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!