Nyhed
07. okt. 2013
Zentropa mistænkes for bilagssnyd
I forbindelse med lanceringen af Lars von Triers Antichrist brugte Zentropa 60.000 kroner på at flyve Cannes-festivalens leder til København og bespise ham i Triers private hjem. Udgiften blev skjult i produktionsbudgettet, hævder et notat, BT har fået adgang til. Foto | Antony Dod Mantle

Zentropa mistænkes for bilagssnyd

Notat antyder, at filmselskabet har snydt med bilag til Lars von Triers Antichrist, skriver BT i dag. Filminstituttet har i månedsvis forgæves forsøgt at få adgang til udgiftsbilagene.

Af Jacob Ludvigsen

Zentropa buldrer lige nu derudaf med Kvinden i buret, der allerede har solgt 175.000 billetter på første weekend plus forpremierer.

Men samtidig kommer filmselskabets økonomi og håndtering af statslige støttemidler nu igen under kritisk lup.

Et notat antyder nemlig, at Zentropa har flyttet irrelevante udgifter ind under produktionsbudgettet til Lars von Triers Antichrist, som blandt andet er finansieret af otte millioner kroner fra Det Danske Filminstitut. Disse udgifter skulle være blevet holdt skjult i rapporteringen til instituttet.

Det skriver BT i dag.

Notatet stammer fra april 2010 og er udarbejdet af producerne Meta Louise Foldager, Ole Østergaard og Sanne Glæsel. Her lufter de deres utilfredshed med at være blevet pålagt en række udgifter, der ikke eller kun delvist havde med selve produktionen at gøre – udgifter, der fik budgettet til at skride markant.

Zentropa nægter samarbejde
Én af disse udgifter er en post fra februar 2009 på 60.000 kroner, der blev brugt til at flyve Cannes-festivalens leder Thierry Frémaux til København, hvor han blev inviteret på middag tilberedt af en Michelin-kok i Lars von Triers private hjem.

I notatet påpeger producerne, at udgifterne burde have været faktureret som for eksempel reklameudgifter betalt af Zentropas hovedselskab. Og i det regnskab for Antichrist, som Filminstituttet har fået, fremgår udgiften ikke.

BT fremviste notatet for Det Danske Filminstitut allerede i august. Det fik instituttet til at henvende sig til Zentropa med et krav om, at revisionsfirmaet Deloitte skulle have adgang til at undersøge sagen.

Men Zentropa har siden nægtet at samarbejde, og i en mail til Filminstituttet fra 23. september skriver administrationschef i Zentropa, Anders Kjærhauge, at instituttet har opført sig rodet, været aggressiv og truende og har begået forvaltningsretslige fejl.

Skal gribe ind
Filminstituttets administrerende direktør, Henrik Bo Nielsen, mener imidlertid, at instituttet har pligt til at reagere på baggrund af notatet.

”Vi tager i første omgang ikke stilling til, hvorvidt de fremførte påstande er rigtige eller ej, men ser med stor alvor på sagen, fordi de tre produceres notat rejser tvivl om de forklaringer på budgetoverskridelser, Zentropa har sendt os,” siger han til BT.

”Det er ikke at spørgsmål om, hvorvidt vi kan gribe ind, men at vi skal gribe ind,” fortsætter han.

Meldingen fra Filminstituttet er derfor nu, at hvis ikke Zentropa senest i dag, mandag, accepterer, at Deloitte kan indlede en uafhængig revision, vil instituttet overveje at kræve, at noget af filmstøtten skal betales tilbage.

Ifølge Henrik Bo Nielsen tyder det nu på, at Zentropa vælger at samarbejde. Hverken Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen eller andre fra filmselskabet har ønsket at udtale sig til BT om sagen.

Relevante artikler

Nyhed
21. okt. 2013
Aalbæk vil nu udlevere bilag

Aalbæk vil nu udlevere bilag

Nyhed
08. okt. 2013
Filminstitut: Zentropa samarbejder

Filminstitut: Zentropa samarbejder

Essay
11. feb. 2013
Hvad skal vi med artfilm?
Farvel til filmen

Farvel til filmen

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!