Nyhed
28. nov. 2007
Zentropa satser internationalt

Zentropa satser internationalt

Nye kontorer åbner i Amsterdam efter nytår.

Af Boline Skovly

I begyndelsen af 2008 åbner Zentropa et nyt kontor i Holland, som vil blive døbt Zentropa International Amsterdam. Udvidelsen kommer oven på de gode erfaringer, selskabet har haft med kontorer i Berlin og Køln.

"Vi lukkede for alvor op for markedet i Tyskland sidste år, og det går rigtig godt," siger Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen til EKKO.

Nordeuropas største
Knopskydningen sker netop i Amsterdam, fordi Zentropa har indgående kendskab og kontakter på det hollandske marked.

Formålet med udvidelserne er at blive den største filmproduktionsenhed i Nordeuropa. Helt konkret handler det ifølge Peter Aalbæk Jensen om, at kunden skal stilles stærkere:

"Vi leder efter de fineste instruktørtalenter, også uden for Danmark," siger han. "Vi er glade og tilfredse med alle de dygtige filmfolk her i Danmark, men vores nordeuropæiske netværk har skabt muligheden for udvidelsen."

Første projekt i Holland
Selvom Peter Aalbæk Jensen ikke vil gå i detaljer med, hvem Zentropa skal samarbejde med, løfter han sløret for, hvad der muligvis bliver det første projekt i Holland.

"Det bliver måske et projekt, der hedder Storm, som i øjeblikket ligger i vores tyske selskab," siger han.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Reddet fra glemslens skygge
Interview
20. aug. 2019

Reddet fra glemslens skygge

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!