Nyhed
26. okt. 2006
Zidane gør comeback på CPH:DOX

Zidane gør comeback på CPH:DOX

Fodboldfans bør være på pletten, når den fjerde udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX fløjtes i gang 9. november.

Af Jonas Varsted Kirkegaard

For blandt festivalens cirka 150 tilbud er den utraditionelle portrætfilm Zidane A 21st Century Portrait. Filmens handling udgøres af et vigtigt opgør mellem Real Madrid og Villareal sidste år, men nogen almindelig fodboldkamp er det alligevel langt fra. Via undertekster får seeren nemlig indblik i den ellers så svært aflæselige sportsstjernes tanker.

En franskmand ser rødt
Zidane afslører, at han, så længe spillet går godt, har fuld kontrol over støjinfernoet omkring ham. Og han vælger selv, hvad han vil høre: "Jeg kan høre en tilskuer rykke sig i sædet. Jeg kan høre én, som hoster."

Filmmagerne fulgte fodboldlegendens mindste bevægelse kampen igennem — eller i hvert fald så længe filmens hovedperson var med. Zidanes berømte temperament resulterede nemlig i et rødt kort, ganske som i denne sommers VM-finale, hvor han som bekendt skrev fodboldhistorie med et højst utraditionelt hovedstød.
 
Største dokumentarfestival
CPH:DOX solgte sidste år mere end 20.000 billetter og har i sin korte levetid bidt sig fast som Skandinaviens største dokumentarfilmfestival.

Danske dokumentarfilm er i år repræsenteret med hele 31 nye titler, blandt dem Asger Leths med spænding imødesete Ghosts of Cité Soleil. Filmen handler om kriminelle bander i et ghettokvarter i Haiti, og instruktøren satte sit liv på spil under de dramatiske optagelser. Ghosts of Cité Soleil vises ved gallaåbningen 9. november i København. Festivalen løber til og med 19. november.

Relevante artikler

Interview
26. okt. 2005
Mørkets hjerte i Solens By

Mørkets hjerte i Solens By

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!