Nyhed
28. jan. 2014
Zimmer hverver nye komponister

Filmkomponisten Hans Zimmer, aktuel med 12 Years a Slave, leder efter nye komponisttalenter via usædvanlig konkurrence. 

Foto | Bleeding Fingers Competition

Zimmer hverver nye komponister

Den Oscar-vindende filmkomponist leder efter talenter, der skal konkurrere ved at genkomponere en bid af et nyt Zimmer-værk.

Af Ida Rud

Hvis man bor i USA, Canada, England, Tyskland eller Sverige og går med en bombastisk filmkomponist i maven, så har man nu chancen for at tage springet fra håbefuld amatør til fastansættelse hos en af Hollywoods mest legendariske inden for feltet.

Den storladne filmkomponist Hans Zimmer – manden bag musikken til blandt andet 12 Years a Slave, Inception, Den tynde røde linje og Løvernes konge (som han vandt en Oscar for) – har nemlig skudt en usædvanlig konkurrence i gang.

”Det vigtigste i musik er at finde nye stemmer og nye talenter,” udtaler han til USA Today om tanken bag.

Giver folk en chance
Som en anden Uncle Sam troner Hans Zimmer frem på hjemmesiden med pegefinger og de ikoniske ord ”I Want You”. Via siden kan man finde og downloade den nye Zimmer-komposition Destiny’s Door, der ligger på musikupload-tjenesten Soundcloud.

Som aspirerende komponist skal man så genkomponere en lydsnas fra stykket. Det må vare mellem 90 og 120 sekunder og skal uploades samme sted.

”For hundrede år siden i England fik jeg selv en chance af filmkomponisten Stanley Myers og andre folk. De hørte, hvad jeg lavede, og gav mig muligheden for at skrive ting,” fortæller Zimmer til The Guardian.

”Nu om dage er der tusindvis af folk ude i verden, som aldrig vil blive hørt. Jeg har altid syntes, at det er en stor skam. Det her er derfor en rigtig god måde til både at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre i praksis at høre så mange komponister, men også en måde, hvorpå de kan skabe sig en karriere.”

Komponist-klub
Når de selvkomponerede stykker er indsendt, er deltagerne med i konkurrencen om at blive fastansat i komponisten-slænget ”Bleeding Fingers”, der er et samarbejde mellem Sony og Hans Zimmers produktionsselskab Remote Control Productions.

Bleeding Fingers laver musik til reality-shows og lette tv-dramaer som Survivor XVII (USA’s Robinson), Duck Dynasty og Mountain Men.

Så deltagerne skal ikke håbe på at lave musik til de kommende Batman-film lige med det samme – men alle skal jo starte et sted.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!