05. dec. 2013

Giv licenspenge til Filminstituttet!

Dårlig ide at give overskydende licenspenge til lokale filmfonde. De skal være for alle, ikke de få.
Af Regner Grasten

Det er lykkedes de tre regionale filmfonde – Den Vestdanske Filmpulje, Filmfyn og Copenhagen Filmfund – at komme med i spillet omkring fordelingen af årets overskydende licensmidler.

Hvor DR ellers havde bejlet til at få hele puljen på nogle og halvtreds millioner kroner med ekstraomkostningerne til Melodi Grand Prix som begrundelse, er der nu blandt medieordførerne en seriøs diskussion om, at nogle af midlerne skal gå til de regionale filmfonde.

Det er en hamrende dårlig ide.

Licensmidlerne kommer fra hele landets hårdtarbejdende tv-kiggere. Og hvis de skal fordeles til film, hvilket er en hamrende god ide, skal de fordeles af en national institution, nemlig Det Danske Filminstitut, og ikke af lokal fonde, der kun dækker en begrænset del af licensbetalerne.

Det Danske Filminstitut har en effektiv ordning. Instituttet giver støtte til film dér, hvor filmen reelt foregår, og det gælder hele landet. De 50 millioner vil derfor gavne hele landet både til styrkelse af lokalområdets økonomi, men særdeles også dets identitet.

Det er politisk forsvarligt, når nu de licensmidler, som danskerne har betalt, skal bruges fornuftigt. Det er en virkning, der vil holde i mange år frem i tiden, da filmen har et langt liv såvel nationalt som internationalt i forhold til for eksempel Melodi Grand Prix.

Men kære politikere: Det skal være til gavn for alle jeres vælgere og ikke kun nogle få. Det hedder demokrati, hvis I skulle have glemt det.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Mine aftener i paradis
Nyhed
18. juni 2007

Mine aftener i paradis

Vi har behandlet LA som Rødovre
Interview
25. dec. 2014

Klovn: Vi har behandlet LA som Rødovre

Ternet Ninja vil slå Klovn-rekord
Nyhed
11. feb. 2019

Ternet Ninja vil slå Klovn-rekord

Enden er nær for Klovn
Nyhed
16. okt. 2019

Enden er nær for Klovn

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!