Komiske Kim slår til igen
I Jyllands-Posten lørdag 22. juli slår formanden for Danske Biografer Kim Pedersen, dansk films wannabe-orakel, til igen og erklærer endnu engang dansk film for død og det på baggrund af sommerens billetsalg for blandt andet boksefilmen Den bedste mand med Mikkel Boe Følsgaard.
Vi får også at vide, at hvis bare instruktører som Susanne Bier kommer hjem og laver film, så redder det alt.
Nu må journalisterne snart holde op med at høre på Kim Pedersens vås. Han er lige så troværdig som komiske Ali og Pernille Vermund fra Ny Borgerlige tilsammen og aner ikke, hvad der sker lige nu i de danske biografer, selv om han på papiret er deres formand.
Regner Grasten Film har taget den store chance, at for første gang i mange år at sende en dansk familiefilm ud i sommerferien. Kidnapning tegner til at blive en fin succes og har – hold fast – også fået gode anmeldelser. Det sidste er nok den største sensation for en dansk familiefilm.
På under to en halv uge runder Kidnapning 40.000 solgte billetter, og hvis det biografvenlige vejr fortsætter, er det kun et spørgsmål om tid, før vi giver baghjul til Abernes planet: Opgøret, Wonder Woman, Transformers: The Last Knight, The Mummy, Baby Driver og Baywatch – alle Kim Pedersens elskede popcornsfilm.
Hvis det er en fiasko for dansk film, ved jeg sgu snart ikke.
Kim Pedersen er totalt ligeglad med sine medlemmer – de danske biografer – og taler dansk film så langt ned, at biograferne til sidst ikke gider vise filmene eller gøre noget for dem. I sidste ende betyder det, at mange må dreje nøglen om, for amerikanerne kan ikke fylde hullet.
Hvis Kim Pedersen gad kæmpe for dansk film og talenterne, ville der komme helt andre boller på suppen. Regner Grasten Film tilbød biograferne 37 – støttet af talentordningen New Danish Screen – til såkaldte eventvisninger, et holdback på fire måneder før tv-premieren og med instruktøren Puk Grasten, der kom rundt i biograferne og holdt foredrag – gratis!
Der var to biografer, som tog mod tilbuddet, og begge steder var der næsten en fyldt sal med betalende tilskuere. Men på grund af Kim Pedersens vindmølle-korstog mod dansk film turde de andre biografer ikke tage chancen.
Efterfølgende var 37 en stor succes på DRK og TV 2 Play, hvor den lå i top i månedsvis. Den chance missede biograferne. Mange talentfulde New Danish Screen-film kunne fylde biograferne på de svage dage og skabe et nyt publikum, men nej, det ønsker deres formand ikke. Kim Pedersen kæmper indædt mod de nye lowbudget-arthouse-film, som enhver med bare en smule forstand på film ved, er grundlaget for fremtidens film.
At dansk films manglende succes skyldes, at de danske instruktører er i udlandet, er nok det mest idiotiske, jeg har hørt i årevis. I Jyllands-Posten fremhæves Susanne Bier som en af de danske instruktører, der kan redde dansk film, hvis hun bare kom hjem. Men Susanne Biers seneste danske film, En chance til, var en katastrofe og blev kun reddet til en halv pris gennem Biografklub Danmark. Hendes amerikanske forsøg Serena var tæt på at ødelægge karrieren for Bradley Cooper og Jennifer Lawrence (lidt af en bedrift) og floppede totalt i Danmark.
Susanne Bier er til gengæld ”the comeback kid” på tv, og der ligger hendes fremtid. Når vi taler om Den bedste mand, så glemmer man, at instruktøren Mikkel Serups forrige film var Klassefesten 2: Begravelsen, den hidtil største succes i serien, og han er i Danmark.
Kun én ting har Komiske Kim ret i: Vi mangler de store dramaer. Her er forklaringen meget enkel. De fleste gode projekter er praktisk talt umulige at få igennem gatekeeperne her i Danmark, det gælder både tv og Det Danske Filminstitut. Men der er ikke mangel på talenter i Danmark. Der er mangel på talent til at støtte dem og deres gode projekter.
