08. juni 2016
Kvindegenet styrer for vildt
Både kunstnerisk og kommercielt giver det kvindelige gen bonus i dansk film, mener Regner Grasten, der opfordrer til, at man får kvinderne på banen for fuld styrke.


Foto | Mark Cassar

Kvindegenet styrer for vildt

Filmbranchen får fiasko, hvis vi glemmer det kvindelige gen.
Af Regner Grasten

Amerikaneren Jonn Fawset giver i Børsen opskriften på forskellige ”børsrobotter”, som kan slå de kloge hoveder.

En af robotterne er lavet sådan, at den automatisk køber aktier med kvindelige topchefer og sælger dem igen, hvis den kvindelige topchef forlader firmaet.

Faktum er, at robotten lige på det punkt klarer sig væsentligt bedre end resten af aktiemarkedets aktører.

Overfører vi det til dansk film, er der ingen tvivl om, at chancen for kunstnerisk og økonomisk succes er klart større, hvis du har ”det kvindelige gen”.

Men hvorfor er der så ikke flere kvinder der laver film?

Lige nu raser debatten om kønskvoter på baggrund af en rapport udgivet af Det Danske Filminstitut, der dokumenterer en skæv kønsfordeling i dansk film.

Af rapporten fremgår det, at mandlige instruktører i gennemsnit modtager 30 procent mere i støtte end de kvindelige. Men det er ikke hvem der får, men hvilke projekter der får. Der er en tendens til, at machoprojekter fortrinsvis får støtte i modsætning til projekter, der også har følelserne med sig, og det er hul i hovedet både kunstnerisk og kommercielt.

Tager vi det kunstneriske, så er der ingen tvivl om, hvem vores stærkeste internationale kort er, når vi snakker filmkunst. Det er Lars von Trier, og Lars von Trier er også vores bedste kvindelige instruktør, fordi han om nogen forstår det kvindelige gen.

Økonomisk giver det kvindelige gen også bonus.

Hvidstengruppen gav baghjul til de andre besættelsesfilm: Flammen & Citronen, 9. april og senest Under sandet. Hvorfor? Fordi Hvidstengruppen har det kvindelige gen.

Vi kan også nævne Jagten, Den skaldede frisør, Italiensk for begyndere og All Inclusive. Men også film som Klassefesten og Klovn har det kvindelige gen, hvor den bløde mand bliver taget under behandling.

Dér ligger succesen!

Tager vi så tv, så har det kvindelige gen også sat sit aftryk på kæmpe succeser som Badehotellet, Borgen, Forbrydelsen og Arvingerne, mens den seneste DR-serie, Bedrag, klart manglede det kvindelige gen. Og så når du ikke de højder, som de andre serier har.

Så drop de dødssyge machoprojekter og få det kvindelige gen på banen for fuld styrke. Så skal der nok komme ligevægt i kønsfordelingen. Og fatter man det ikke, så må vi have kønskvoterne på banen.

Ellers sælger børsrobotten aktien i dansk film, og vi bliver kørt over af svenskerne.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!