FILMFORLIG 1: Kanonforretning for producenterne
Det Danske Filminstitut er som de første kommet med oplæg til filmaftalen 2015-2018. Og tillykke til filminstituttet for at have sat dagsordenen med et godt gennemarbejdet oplæg!
Man kan være enig eller uenig, men nu er vi i gang på et fornuftigt grundlag. Det er kun den sædvanlige andedam, der kan trække tiden ud, før vi har en filmaftale for de næste fire år.
Det Danske Filminstitut lægger op til, at de 120 millioner kroner om året fra tv skal fordeles af filminstituttet. Kun en lille del skal fordeles af tv-stationerne som køb af visning – og det på markedsvilkår. Samtidig lægger filminstituttet op til,”at en filmaftale kan pålægge Det Danske Filminstitut at sikre en højere andel af salgsindtægterne til producenten”.
Producenten kan med andre ord se frem til at få flere indtægter på film!
Tv-stationerne er selvfølgelig ikke enige i, at de ikke skal bestemme over deres egne penge. Det er en logisk og fornuftig reaktion. Men producenterne brokker sig også, og her må kæden være røget af.
For det er en kanonforretning for producenterne, som filminstituttet lægger op til. Producenterne har ganske enkelt ikke nærlæst forslaget, som faktisk er ret så genialt for … producenterne.
Filminstituttets forslag om, at tv-pengene bliver til støttekroner under filminstituttet, betyder, at der ikke er visningsrettigheder forbundet dermed. Producenterne kan efterfølgende sælge visning til tv, men det er på markedsbetingelser. Det vil betyde, at den gamle aftale på en licensperiode på fire-seks år og med seks-tolv visninger kan forhandles til for eksempel et par år med et par visninger. Det betyder langt større muligheder for at sælge filmen til de forskellige digitale platforme og dermed øge filmens indtægt.
Producenterne er bange for, at det vil give Det Danske Filminstitut for meget magt, men who cares? Det har de alligevel, selvom tv fordeler pengene. Filminstituttet lægger op til, at der skal ligevægt mellem film til et stort publikum og de såkaldte kunstneriske film, så er det lige fedt for både biografgængerne og tv-seerne.
Tv har enkelte gange gået ind i film uden om filminstituttet, men det er og bliver kamikaze – især efter, at dvd markedet er på vej ned. Så den der med flere indgange til støtten: Glem det, det er slut! Der er kun tv-penge og filminstitut-kroner i fællesskab. Filminstituttets forslag er derfor en langt bedre forretning for producenten, men selvfølgelig en hamrende dårlig forretning for tv. Derfor skal tv-stationerne også brokke sig, mens producenterne burde bruge en lommeregner og åbne en flaske champagne.
Så kære politikere, hvis I vil hjælpe med at skaffe flere penge til dansk film, er det en god ide at lade Det Danske Filminstitut uddele tv-pengene!
Men der er en anden mulighed, som tv bliver glad for. Læs på mandag!
PS Jeg vil i en anden blog gå i clinch med det håbløse udtryk: ”de kunstneriske film”. Godfather er sgu da høj kunst, selvom der var mange, der så den i biografen, men mere om det senere.
