Anmelderne skal anmeldes
Ak! De anmeldere, de anmeldere …
Vi filmfolk ynder at benægte, at vi nogensinde læser deres udgydelser. Men tro mig, i smug på toilettets låste døre foldes elendighederne ud over de bævrende knæ, og der knibes mere end én tåre i det kolde, flisebefængte rum.
Jeg har lavet snart mere end 200 filmproduktioner. Og jeg må sige det ganske kort: Som regel har anmelderne ret!
De er brave folk, der kæmper sig gennem et utal af ulidelige jeremiader for vores oplysnings skyld.
Som læsere kender vi dem ikke rigtigt. Det er, som om de som andre lyssky væsener fortrækker til mørket. Og nogle vil måske påstå, at anmelderne på sofistikeret vis lever gennem de film, de ser.
Hvem ved, om ikke Christian Monggaard fantaserer om et liv som Hopalong Cassidy, Kim Skotte som aldrende gangsterboss, Nanna Frank Rasmussen som altopofrende skyttegravssygeplejerske under Første Verdenskrig?
Derfor er en undersøgelse på sin plads.
Vi må have kortlagt disse herlige menneskers mentale krinkelkroge for bedre at kunne vurdere lødigheden og sanseligheden i deres skriverier.
Jeg er så heldig at kende en seniorforsker fra det sociologiske fakultet på universitetet i Krakow. Han har generøst indvilget i at bytte en beta-version af forskernes Socio Persona Analysi Zystem med en gammel vhs-kopi af Puzzy Powers heroiske film: HotMen CoolBoyz.
Med dette program kan en skriverkarls tekster analyseres og afsløre forfatterens personlighed. Det lyder måske lidt for godt til at være sandt. Men hvor er vi henne, hvis ikke vi skal hjælpe videnskaben med at afprøve nye teknologier til at forstå menneskeheden.
I tiden fremover vil Deres yndlingsblogger her på Ekko indtaste nøgleudsagn fra danske filmanmeldere i computerprogrammet, og så må vi se, hvad maskinen indikerer af overraskende resultater.
Som den gentleman, jeg er, lægger jeg ud med spindesiden, Danske Filmkritikeres formand: Nanna Frank Rasmussen. Så tillad mig denne høflighedsgestus, kære Nanna, da jeg er mere ridderlig, end jeg var liderlig.
Fortsættelse følger …
