Det er fiktion
Når man har kastet sig ind i filmbranchen med alt, hvad man ejer og har, ja hele sit liv, og har accepteret en tilværelse spændt ud imellem hengivelse, dyrkelse, afvisning og ydmygelse, så kommer der dage, hvor man spørger sig selv: ”Skal det her forestille at være et liv?”
Når det går op for én, at fiktionen ikke er det, der sker oppe på lærredet, men det, der sker omkring én. Når folk, man kender, har en dagsorden, som blot er et scenarie, en fiktion, de vil invitere mig ind i, så spiller jeg med i Palle alene i verden – eller også er det Rocky?
Det er måske kunstnerens lod (eller privilegium) at sidde på den yderste stol og være den første, der forlader salen. Ligesom Charles Bukowski så råt og humoristisk beskriver det i sit digt:
En screening
Ankommer til anden visning
nogle folk fra første
hænger stadig ud i foyeren
i tilfældige grupper
Instruktører
Instruktørassistenter
manuskriptforfattere
skuespillere, producere, anmeldere
nogens venner, fotografer
og så videre
En siger til mig :”Den er god, den er virkelig god, du skriger af grin”
Jeg var sammen med min kone
vi satte os ned
hun var heldig
hun grinede et par gange
Jeg fandt filmen
fuldstændigt
kørt af sporet
Der var et touch af Woody Allen
og lidt Marx Brothers
en lille smule Chaplin
lidt af dit
og lidt af dat
noget dans
lidt skrigeri
og nogle seriøse bandeord
noget mekanisk
og nogle minder fra Italien
blandet med dårligt og letkøbt sprog
En af spillerne havde fået en pris
et eller andet sted
for sin rolle
som var fuldstændig ordinær
Jeg kunne tænke mig til vittighederne
før han åbnede munden
men publikum klappede og grinede
og havde en fin aften
Vor herre bevares tænkte jeg
enten er det mig der har ret eller
også er jeg sindssyg
og der må være noget helt galt med mig
måske mangler jeg evnen til
at noget simpelt og godt
får adgang
til min bevidsthed
lige meget hvad jeg er
hvem jeg er
synes jeg det her er noget lort
kvinden bag os var næsten ved at
splitte stolen fuldstændigt ad
med sine latterbrøl
Så sluttede det
Vi sad yderst på sidste række
vi skyndte os ud
I parkeringskælderen var vi de første til at få vores bil
bortset fra en fyr
der løb alt hvad han kunne
og sprang forbi os med et brøl.
Vi var lige i hælene på ham.
Det var en skøn tur hjem
natten var sort og klar
det var lige holdt op med at regne
og Hollywood havde langt igen
før de var dér.
Digtet A Screening, som jeg selv har oversat, kan læses i Open All Night New Poems, en samling af digte skrevet mellem 1970 og 1990, udgivet på Forlaget Ecco.
Charles Bukowski (1920-1994) er amerikansk digter og romanforfatter. Han har skrevet filmmanuskriptet til Barfly 1987. Hans romaner Faktotum og Hollywood er blevet filmatiseret.
