24. jan. 2015
Det er fiktion

Det er fiktion

Når et liv i filmbranchen pludselig føles som fiktion.
Af Linda Wendel

Når man har kastet sig ind i filmbranchen med alt, hvad man ejer og har, ja hele sit liv, og har accepteret en tilværelse spændt ud imellem hengivelse, dyrkelse, afvisning og ydmygelse, så kommer der dage, hvor man spørger sig selv: ”Skal det her forestille at være et liv?”

Når det går op for én, at fiktionen ikke er det, der sker oppe på lærredet, men det, der sker omkring én. Når folk, man kender, har en dagsorden, som blot er et scenarie, en fiktion, de vil invitere mig ind i, så spiller jeg med i Palle alene i verden – eller også er det Rocky?

Det er måske kunstnerens lod (eller privilegium) at sidde på den yderste stol og være den første, der forlader salen. Ligesom Charles Bukowski så råt og humoristisk beskriver det i sit digt:


En screening


Ankommer til anden visning

nogle folk fra første

hænger stadig ud i foyeren

i tilfældige grupper

Instruktører

Instruktørassistenter

manuskriptforfattere

skuespillere, producere, anmeldere

nogens venner, fotografer

og så videre

En siger til mig :”Den er god, den er virkelig god, du skriger af grin”

Jeg var sammen med min kone

vi satte os ned

hun var heldig

hun grinede et par gange

Jeg fandt filmen

fuldstændigt

kørt af sporet

Der var et touch af Woody Allen

og lidt Marx Brothers

en lille smule Chaplin

lidt af dit

og lidt af dat

noget dans

lidt skrigeri

og nogle seriøse bandeord

noget mekanisk

og nogle minder fra Italien

blandet med dårligt og letkøbt sprog

En af spillerne havde fået en pris

et eller andet sted

for sin rolle

som var fuldstændig ordinær

Jeg kunne tænke mig til vittighederne

før han åbnede munden

men publikum klappede og grinede

og havde en fin aften

Vor herre bevares tænkte jeg

enten er det mig der har ret eller

også er jeg sindssyg

og der må være noget helt galt med mig

måske mangler jeg evnen til

at noget simpelt og godt

får adgang

til min bevidsthed

lige meget hvad jeg er

hvem jeg er

synes jeg det her er noget lort

kvinden bag os var næsten ved at

splitte stolen fuldstændigt ad

med sine latterbrøl

Så sluttede det

Vi sad yderst på sidste række

vi skyndte os ud

I parkeringskælderen var vi de første til at få vores bil

bortset fra en fyr

der løb alt hvad han kunne

og sprang forbi os med et brøl.

Vi var lige i hælene på ham.

Det var en skøn tur hjem

natten var sort og klar

det var lige holdt op med at regne

og Hollywood havde langt igen

før de var dér.


Digtet A Screening, som jeg selv har oversat, kan læses i Open All Night New Poems, en samling af digte skrevet mellem 1970 og 1990, udgivet på Forlaget Ecco.

Charles Bukowski (1920-1994) er amerikansk digter og romanforfatter. Han har skrevet filmmanuskriptet til Barfly 1987. Hans romaner Faktotum og Hollywood er blevet filmatiseret.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!