Flere kunstnerportrætter, tak!

Jeg har fået mail fra Ekkos redaktør: Nu er det på tide at levere til bloggen. Det har han fuldstændigt ret i, og ja, jeg har taget tilløb flere gange og er hver gang stoppet op og blevet overvældet af en følelse af meningsløshed.

Hvad er interessant? Hvad er vigtigt at fortælle om, når verden omkring os viser sig så grum og forvirret? Hvad betyder film op imod al den kaos, der omgiver os? Ja, for at bruge en kliché: Når virkeligheden overgår fantasien.

Sådan må man ikke tænke, tænker jeg. Livet skal gå videre, normaliteten skal indfinde sig, og jeg griber min notesbog og læser et par notater:

”Kunst er grundforskning. Den vil mere end blot en psykologisk forklaring. Mere end en én-til-én-fortælling.”

”Den vil måske slet ikke være en forklaring, men netop et blik. Kunstnerens blik. Det subjektive blik.”

Jeg har længe villet skrive noget om vigtigheden af kunstnerportrætter eller portrætter i al almindelighed.

Det er, som om vores stemmer forsvinder på formidlingens overdrev.

Når vores efterkommere vil lære af historien og leder efter eksempler på kunstneriske frembringelser – performances – vil de finde de små opdateringer på Facebook. De vil finde kunstnere, der medvirker i quiz-shows, bageprogrammer og talkshows. De vil finde programmer om kunst, hvor det er sjældent, at der dukker en kunstner op. Som regel bliver de italesat af andre, der giver dem en mærkat og placerer dem et eller andet sted i deres eget verdensbillede.

Det er sjældent, at man giver kunstnerne lov til tale ud og ”brede sig” og høre dem komme ind til de nuancer, der ligger til grund for deres arbejde.

Jeg var inde og se Wim Wenders’ The Salt of the Earth, en dokumentarfilm om den berømte fotograf Sebastião Salgado. Det er den film, der har gjort størst indtryk på mig i lang tid.

Her lærer vi et menneske at kende – en fotograf. Vi sanser verden gennem hans kamera, oplever hans mod og engagement, får billede for billede et vidnesbyrd om en verden, vi ikke kender til og bliver vidne til de beslutninger, der har formet ham og hans vej gennem livet.

I disse tider, hvor alle har adgang til femten minutters berømmelse, er det vigtigt, at vi giver os tid til at fordybe os i andre menneskers fortællinger. Det vil udvide vores horisont og give os en større åbenhed for det ukendte og for hinanden.

Så flere portrætfilm, tak!