Brexit lammer engelsk film

Efter Brexit måske sender England ud af EU, har panikken (også) ramt den britiske filmindustri.

Ganske få timer efter afstemningsresultatet var kendt, var den engelske filmindustris ledere ude og beskrive den katastrofe, som havde ramt dem. EU-midlerne holder nemlig den engelske filmindustri sund, så hvad med en fremtid uden EU?

Frustrerede konkluderede de: ”Vi ved ikke hvordan vort fremtidige forhold vil være til koproducenter, pengemænd og distributører. Afstemningsresultatet er en katastrofe for os.”

Selvfølgelig var det en panikudmelding. Men panikken er ikke helt uden årsag.

Den engelske filmindustri modtog i perioden 2007-2015 over én milliard kroner gennem EU Media-programmet. Hvad skal erstatte denne saltvandsindsprøjtning? spørger man nu.

De tre vigtigste ingredienser som holder den engelske filmindustri sund – ud over selvfølgelig almindelige indtægter – er EU’s støtteordninger, den engelske pendant til tipsmidlerne og amerikansk finansiering. Men hvad sker der, når det tredje ben på skamlen, som holder den engelske filmindustri kørende, bliver savet af?

Ikke blot den engelske, men hele den europæiske filmindustri, er velsignet af EU-støtteordninger. Hvis de ikke fandtes, ville det betyde en endelig sejr til den amerikanske kulturimperialisme, som så ville få et endegyldigt overtag. Disse støtteordninger sikrer distribution af europæiske film på tværs af landegrænser, støtte til filmfestivaler og ikke mindst til filmproduktion.

Filmindustrien i England har nogle af verdens bedste filmarbejdere, derfor tiltrækkes Hollywood af både kompetencer og ikke mindst af den infrastruktur, som i udstrakt grad opretholdes af EU-midler.

Tænk på, at film som Harry Potter, James Bond og Star Wars for størstedelens vedkommende er finansieret af amerikanske penge, men filmene er alle optaget i England. Det sker på de tre store engelske filmstudier Pinewood, Leavesden og Shepperton.

Den engelske hjemmemarkedsandel var sidste år imponerende 44,5 procent, det højeste Europa. Ja, selv højere end Frankrig, som ellers har ligget på førstepladsen gennem mange år. Men frasorterer man de engelske film, som er finansieret af USA, falder hjemmemarkedsandelen til sølle ti procent.

Uden EU vil der ikke være megen filmindustri tilbage i England. Som oftest er EU-støttemidlerne forskellen på, om en film bliver lavet eller ej. Filmindustriens infrastruktur er nemlig meget bekostelig og skrøbelig. Hvis EU-midlerne ikke er til stede, vil det være meget vanskeligt at opretholde de tre store engelske filmstudier.

Nedenstående er de sandsynlige konsekvenser for den engelske filmindustri med et England ude af EU. Konsekvenser, som dem, der drømmer om Danexit, bør bide mærke i.

1. Risikerer nedsmeltning

Hvis Brexit bliver en realitet, vil det uden tvivl betyde en afmatning i den engelske filmindustri. Spørgsmålet er blot i hvor høj grad.
Risikerer engelsk film, at de amerikanske studier trækker sig tilbage, som det skete i begyndelsen af 1970’erne?

Dengang tog det tyve år, før skaden var genoprettet, og Hollywood atter fik tillid til den engelske filmindustri. Det kan meget vel ske igen. Specielt med udsigt til Donald Trump og amerikansk isolationspolitik. Det understreges af at de amerikanske studier mellem 2006 og 2015 sprøjtede over 70 milliarder kroner i den engelske filmindustri, hvilket er 68 procent af den totale filmøkonomi i England.

2. Langt færre penge

Film optaget i England skal nu finde anden finansiering til erstatning for EU-midlerne, og det gælder også for distribution og filmfestivaler. De manglende EU-midler vil få direkte konsekvenser for filmselskaber og hundredvis af selskaber, som servicerer den engelske filmindustri.

3. Koproduktioner i problemer

Europæiske filmselskaber, som leder efter engelsk kapital, vil gå tomhændede hjem, efter det britiske pund er blevet så meget mindre værd i forhold til euroen. Hvor samarbejdet mellem den engelske og europæiske filmindustri tidligere var underlagt EU-regler, skal nye aftaler nu forhandles med hvert europæisk land involveret.

De producenter, som har aftalegrundlag i euro eller dollar, vil opleve, at de mangler betydelige ressourcer, efter at stolen er blevet revet væk under det engelske pund.

4. Europæiske film forsvinder i England

Engelske distributører køber rettigheder til europæiske film i Euro – og pludselig – pga. Pundets ringe værdi – er europæiske film blevet meget dyrere. Visningen af langt de fleste europæiske film i England er en marginal forretning, og blot en lille rystelse af den vogn, der bærer økonomien, vil få store konsekvenser.

Selvfølgelig vil englænderne stadig kunne se franske De urørlige i engelske biografer, men hvad med film som Jagten og Krigen? De vil næppe finde vej, da distributionen er holdt oppe af EU-midler.

5. Engelsk film forsvinder fra europæiske biografer

Brexit vil forhindre engelske producenters muligheder for at sælge deres film i det gigantiske handelsområde, EU repræsenterer. 40 procent af den engelske filmeksport har gennem de seneste ti år været til de europæiske lande.

På samme måde som EU’s Europa Cinemas sikrer visningen af europæiske film i England, sikrer dette netværk også engelsk films visning i Europa. Og det vil ikke længere være muligt, hvis England ikke er medlem af EU.

Konsekvenserne for en eventuel Danexit vil være endnu mere dramatiske end Brexit. Dansk film er om muligt endnu mere afhængig at EU’s støtteordninger end den engelske filmindustri. Ikke mindst er støtten til distribution af danske film i EU livgivende. Dansk film risikerer at blive totalt slettet af det internationale landkort. Og så kan vi godt glemme alt om film som Nymphomaniac, En kongelig affære, Jagten og Krigen.

Retfærdigvis skal det nævnes, at enkelte mener, at Brexit byder på nye muligheder for den engelske filmindustri. Det drejer sig dog om enkelte film, ikke helheden. Blandt andet kan et England uden for EU frit iværksætte særligt gunstige skatteregler for filmproduktion. Det vil sikkert sikre film som The Inbetweeners og andet ragelse.

EU-exit er bare en rigtigt dårlig idé.