Dansk film har kapituleret
I de seneste dage har jeg i medierne givet udtryk for, at dansk film i øjeblikket satser helt forkert. Film på små budgetter er ikke vejen frem for dansk film.
Efter debatten må jeg desværre konstatere, at Det Danske Filminstitut og filmskaberne i realiteten har givet op og pt. målrettet arbejder på at reducere vor nationale filmproduktion til ingen verdens ting.
Filmbranchens samlede indtægter er i frit fald, og svaret på krisen er, at man bare skal lave en type film, ingen gider se.
Dansk film har dermed et meget stort demokratisk problem. Man lytter ikke til en befolkning, der understøtter dansk film med over 500 millioner kroner årligt. En lille elitær, men meget magtfuld skare i dansk film har sat bøffer for ørerne og ignorerer komplet publikums ønsker.
Det er til hudløshed blevet bevist, at danskerne vender ryggen til film på billige budgetter. Og det er ikke noget, der pludselig er sket i år, hvor de fire mest sete film alle er højbudgetfilm, og alle de største flops alle er lavbudgetfilm.
Sådan har det været siden Dogme-bølgen døde ud.
Sidste år ved denne tid var hele ni danske højbudgetfilm på top 25. I år er det foreløbigt kun lykkes tre danske film at blive blandt de 25 mest sete. Og de er alle højbudgetfilm.
Der udsendes i år ingen danske børnefilm i skolernes efterårsferie. Det er første gang nogensinde, at det er sket. De underholdningshungrende danske efterårsferiebørn overlades dermed til amerikansk film. Og Biografklub Danmark kunne i år ikke finde en egnet dansk åbningsfilm, og biografklubbens store publikum overlades dermed til en engelsk film.
I stedet for at tage kampen op og lytte til det store danske biografpublikum støtter Det Danske Filminstitut en type film, som ingen gider se. Da støttekronerne er begrænsede, betyder det, at hver gang, der produceres to lavbudgetfilm, der støttes, ofres der en højbudget film. Der ofres simpelthen de film biografpublikummet gerne vil se, for at imødekomme en lille elitær gruppes ønsker.
Det er ikke en visionær strategi. Det er kapitulation!
At den samme lille elitære gruppe mener, at dansk films fremtid findes på internettet, fordi det ”tror” de, understreger den verdensfjerne, utopiske opfattelse, som denne gruppe er blevet ramt af.
Dansk film vil komplet drukne på internettet, og ingen vil tage notits af dansk film. I modsætning til danske film i biograferne, hvor der konkurreres med fem-seks udenlandske film i hver biograf, vil dansk film komme til at konkurrere med tusindvis af film på nettet. Dansk film vil simpelthen blive kørt over.
At internettet kun tilbyder dansk film småpenge i betaling, understreger blot det selvmordsagtige i den lille, elitære gruppes forehavende.
Jeg har i årevis sagt, at internettet vil reducere dansk film til produktion af billige tv-film, reality- og gameshows. Det har jeg hørt meget for. Men det er jo for pokker det, der ved at ske.
Et godt råd herfra ti Det Danske Filminstitut og filmskaberne: Lyt til befolkningens ønsker!
Det nytter ikke noget at kaste småkrummer til skattebetalere, som ønsker store saftige bøffer. Næste træk bliver beskæringer i den offentlige støtte.
