De gav Filminstituttet fingeren
To fyre har en idé til en film, og da de har hørt, at man ikke kan producere film i Danmark uden støtte fra Det Danske Filminstitut, indsender de selvfølgelig en ansøgning til statslig produktionsstøtte. Det sker på baggrund af et manuskript og et budget, som det nu engang er kutyme.
Filmens budget er på to millioner kroner.
Svaret fra Det Danske Filminstitut er nedslående. Fra de statslige filmkommissærers side mener man ikke, at spillefilm til to millioner kroner overhovedet kan produceres. Man mener i øvrigt heller ikke, at to forholdsvis ubeskrevne blade overhovedet er i stand til at lave film.
Der er således allerede her en Catch 22. Man skal have erfaring med at instruere spillefilm, før staten vil bevillige penge til at lave spillefilm, og spillefilm kan ikke produceres i Danmark uden statsstøtte.
Historien kunne således have endt her. At endnu et par vordende filmmager går slukøret fra Det Danske Filminstitut og i stedet for lave film kaster sig over noget helt andet at lave.
Men de to fyre er optimister og lader sig ikke slå ud af den danske Jantelov eller et afslag fra Filminstituttet. De kaster sig i stedet ud i en mission impossible-opgave. Nemlig at bevise man kan producere en storslået spillefilm i Danmark uden statsstøtte.
Det skal understreges, at der ikke er tale om en grindhouse-film, som man er vant til at se i den mere obskure del af den danske undergrund af filmmagere, som insisterer på at lave film uden statsstøtte. Det er en mainstream-film baseret på en virkelig historie.
De to filmmagere får kapitalen stablet på benene, mens de selv klarer sig til livets underhold ved at sælge flæskestegsburgere på musikfestivaler.
De to filmskabere er brødre og hedder Mehdi og Milad Avaz. Førstnævnte vil instruere filmen, mens sidstnævnte har skrevet filmens manuskript.
Historien om filmens tilblivelse er meget interessant, men den kan man læse i en artikel i det nye nummer af Ekko. Så lad mig her nøjes med at konstatere, at det lykkes for de to brødre at producere en yderst vellykket debutfilm med hele atten locations og 24 taleroller. Endda er filmen endt under budget: 1.950.000 kroner.
Filmen hedder Mens vi lever og har premiere i over 80 biografer den 26. oktober. Den byder på en sand parade at kendte skuespillere: Sebastian Jessen, Julie Christiansen, Nicolas Bro, Mia Jexen, Charlotte Munck, Henrik Prip, Paw Henriksen, Marie Boda, Julie Brochorst Andersen og Henning Valin Jakobsen. Musikken er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre, og en stor del af filmholdet er fløjet ind fra Hollywood.
Alle har fået honorar, godt nok et symbolsk honorar, men alligevel et honorar. Og brødrene? De har ikke fået en krone, men har måtte nøjes med en mindre ejerandel af filmen.
Jo, der er ingen smalle steder i brødrenes film, som ligner en film til mindst femten millioner kroner. Men det har jeg jo allerede skrevet om, i forbindelse med min blog: den danske åbenbaring i Cannes.
Retfærdigvis skal det nævnes, at Det Danske Filminstitut efter al sandsynlighed vil bevillige filmen lanceringsstøtte, men det er altså først, efter statens repræsentanter har set den færdige film.
Talentet er åbenlyst, og det er da noget besynderligt, at de to filmmagere har været i stand til at overtale private investorer, som ingen som helst forudsætninger har for at vurdere en film til at skyde penge i projektet, når det ikke lykkes at overtale statens filmkommissærer, som ellers burde vide en ting eller to om film. Det er i al fald, hvad en filmkommissær bliver betalt for.
Filmen er således brødrenes svendebrev og ikke noget, de vil kunne gøre mere end én gang i deres liv. Til deres næste film, der har arbejdstitlen Far, vil der være ganske andre boller på suppen. Den vil det ikke være muligt at producere for to millioner kroner, fordi folk skal aflønnes mere normalt. Og sådan skal det vel også være!
Held og lykke, Mehdi og Milad Avaz, I fortjener al succes mulig!
Avaz-brødrenes præstation er højst usædvanlig, men gad vide, hvor mange store talenter, der render rundt derude, som staten ikke har villet anerkende, og som aldrig vil få chancen, fordi de har ladet sig slå ud?
Se trailer til Mens vi lever her:
