Ekko er blevet håndsky
Efter efterårets juridisk grundløse angreb på Filmmagasinet Ekko forekommer det, at bladet er blevet håndsky i svær grad.
Ingen vil kunne påstå at få forhøjet blodtryk af at læse det "nye" Ekko. Man leder forgæves efter bare antydningen af kritisk journalistik – og det gælder både i bladet og på magasinets hjemmeside. Her kan man derimod læse historier om en instruktørs rejse til Grønland, om en vred biografkunde, der fik sine penge tilbage, og hvilke amerikanske filminstruktører Kinas nye præsident hylder.
Magasinet er blevet lige så hyggeligt og harmløst, som Ude og hjemme på bladhylden under mosters kakkelbord.
Ekkos kritiske journalistik er blevet afløst af overdreven forsigtighed efter al balladen, som en overgang uretmæssigt fik lov til at true magasinets eksistens.
Selv når en bold bliver spillet lige for Ekkos fødder, resulterer det ikke længere i et gedigent spark – ikke engang et lille puf bliver det til.
Som for eksempel da det, under et interview i Ekko med en instruktør, hvis film havde fået afslag om støtte fra Det Danske Filminstitut, blev afsløret, at filmens oprindelige støttebudget på sytten millioner kroner efter afslaget blev barberet ned til 11,3 millioner kroner.
Filmen fik – det til trods – en overraskende positiv modtagelse, og det må betragtes som overvejende usandsynligt, at filmen kunne være blevet ret meget bedre, selv hvis instruktøren havde haft de ekstra 5,7 millioner at gøre godt med, som blev ham frataget, da Det Danske Filminstitut sagde nej til at støtte.
Men i stedet for at sætte kritisk fokus på, om enkelte danske film ikke kunne laves billigere, uden nævneværdigt kvalitetstab, efterlades bolden liggende trygt lige foran målet.
Der er hårdt brug for et kritisk Ekko i det statssubstituerede miljø, som den danske filmindustri jo repræsenterer, og den danske filmindustri burde modtage en kritisk presse fra Ekko med kyshånd. Alternativet til et kritisk Ekko er ikke eftertragtelsesværdigt.
Selv da Ekko var allermest kritisk, er det intet at regne i forhold til den kritiske presse, man oplever i USA, hvor man dagligt oplever amerikanske journalister kaste sig frådende over filmbranchen, og anonyme kilder endda benyttes til citat i vid udstrækning.
Det juridisk grundløse felttog mod Filmmagasinet Ekko kørte selvfølgelig komplet af sporet, men har dog alligevel haft den effekt at have efterladt bladet ganske uden brod.
