Er journalister hævet over kritik?

Oven på min seneste blog om Bodil-komitéen skal jeg ellers love for, at der kom gang i hele den tyrkiske musik.

De yderst velformulerende journalister og folk fra kulturparnasset har væltet over hinanden i forsvaret af egen tilstrækkelighed, og ikke mindst udtrykkes der ønske om at få mig fjernet som blogger.

Det får mig til at stille spørgsmålet: Er journalister hævet over kritik?

Ja, det er de øjensynligt, hvis man altså spørger en række af de toneangivende filmjournalister. Og ikke nok med det, så mener de øjensynligt, at hvis man er så formastelig at kritisere en stand, der lever af at kritisere andre sønder og sammen, så skal man tie stille.

Bannerfører for kravet om, at jeg tier stille er en redaktør fra Modstandsbevægelsens gamle avis, Information. Det er da ellers et medie, som forsvarer og hylder ytringsfriheden. Men denne hyldest af ytringsfriheden begrænser sig øjensynligt til, hvad Informations redaktør kan erklære sig enig i.

Se nedenstående dokumentation fra den offentligt tilgængelige Facebook-side tilhørende Informations redaktør.

Da et af de få mandfolk i filmjournalistikken giver svar på tiltale, bliver han affærdiget med ”sikke da noget vrøvl”.

Vor Kulturminister udtalte for nyligt, at pressen ikke er den fjerde statsmagt, men derimod demokratiets salt. Jeg kan tilføje spørgsmålet: Men hvem holder øje med pressen?

Jeg har stillet Bodil-komitéen fire krystalklare spørgsmål i min seneste blog. Formand Jacob Wendt Jensen fra Danske Filmkritikere, som udgør Bodil-komitéen, har responderet, men han ikke givet svar på noget som helst.

I spørgsmål 1 spørger jeg, hvor mange der præcis deltog i årets nomineringsmøde. Men i stedet giver han en historisk gennemgang af antallet af deltagere i årenes løb. Hvor mange der har deltaget i årets nomineringsmøde, svarer Wendt ikke på.

I øvrigt åbner Wendt også op for et andet spørgsmål, som handler om journalisterne i det hele taget har set alle filmene, de nominerer.

Man skal her tænke på, at alle medlemmerne af Danske Filmkritikere får udstedt et frikort til biograferne, som kan benyttes når som helst, netop for at sikre medlemmerne de bedste muligheder for at se alle filmene. Det var i al fald forklaringen på Bodil-komitéens krav om at få udstedt frikort.

Men hvis de alligevel ikke ser alle filmene, hvorfor skal de så have udstedt et frikort? Og hvis de alligevel ikke deltager i nomineringsfasen, hvorfor pokker er de så medlem af Danske Filmkritikere, som faktisk kun har et aktiv: Bodil-uddelingen?

Det aktualiserer igen spørgsmålet om, hvor mange af Bodil-komitéen egentlig har set Shelley (spørgsmål 2). Det giver Wendt heller ikke giver svar på.

Med hensyn til spørgsmål 3 afviser Wendt at have små, ubetydelige amatørmedier blandt medlemmerne, men overser Morten Vejlgaard Just fra Filmz, som muntrer sig med at give sin mening til kende om film, han end ikke har set. Er det ikke amatøragtigt?

I spørgsmål 4 afviser Wendt, at det er kønskvoter, som har sat Der kommer en dag og Al Medina i skammekrogen. Men hvad er så forklaringen på, at to af årets bedste film ifølge de fem toneangivende skrevne medier ikke er nomineret?

Nej, there is something rotten in the Kingdom of Bodil.