08. feb. 2014
Argumenter søges!
Bag disse tykke mure tumles der pt. med Filmaftalen 2015-2018. Foto | Google Maps

Argumenter søges!

Uden argumenter må Det Danske Filminstitut tage brækjernet i brug.
Af Kim Pedersen

Om ganske få uger vil Det Danske Filminstitut præsentere sin anbefaling til politikerne vedrørende Filmaftalen 2015-2018.

Og det er så sandelig en alvorlig sag. Det er nemlig den aftale, som bliver rettesnoren for de næste fire års statslige engagement i filmbranchen.

Om end Filminstituttets endelige anbefaling til politikerne pt. er omgærdet af dyb hemmelighed, har man i pressen kunne læse skitser af instituttets tanker i denne anledning.

Filminstituttet har hårdnakket hævdet, at tankerne udspringer af det af Kulturministeren nedsatte ”Filmpolitisk Forum”, men eftersom instituttet ikke lyttede til deltagernes argumenter, må man tro facit allerede var skrevet på forhånd. Endda inden det otte måneder lange forløb, med samtlige filmbranchens parter i samme rum, blev igangsat.

Ikke ét af Filminstituttets argumenter, i forbindelse med de offentliggjorte tanker, har dog vist sig at holde vand.

Senest så vi det med Filminstituttets påstand om ”Blockbusterficering” af biografmarkedet. Denne påstand fik Filmmagasinet Ekko skudt godt og grundigt ned. Ekkos artikel kan læses her.

Man må undre sig over Filminstituttets udokumenterede påstande, og det er en kende mærkværdigt at være vidne til embedsmænd, der ikke kan dokumentere deres egne udsagn.

Filminstituttet har da også allerede tilkendegivet, at såfremt deres planer ikke kan gennemføres af frivillighedens vej, må brækjern tages i brug.

Det er med en vis bæven man kan se frem til, at Filmaftalen 2015-2018 øjensynligt ikke kommer til at baserer sig på saglige argumenter, men alene vil blive båret frem af brækjern, tilsat smart retorik, i stedet for fakta og bevisførelse.

Dansk film fortjener bedre. 

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!